Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-11-29)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 29. November 1866.

Kjære Quaade! . . . Af mit forrige Brev vil De have modtaget den bestemte Efterretning om Kronprindsens Ankomst, jeg har bedet Kongen om strax pr. Telegram at ville underrette mig om, naar Dagen for Afreisen var bestemt, for at jeg da strax herom kunde underrette Dem, saa at De kunde modtage Kronprindsen paa Jernbanestationen og jeg formoder næsten, at De vil modtage denne Efterretning samtidigt med at dette Brev kommer i Deres Hænder. —s. 330Jeg nærer aldeles ingen Tvivl om, at Kronprindsen i Berlin vil efterlade det samme gode Indtryk, som han overalt, hvor han har været, har efterladt, navnlig naar han er forblevet nogen Tid paa Stedet, thi i Begyndelsen er han jo altid meget rétiré. Ret vilde jeg have ønsket, at han istedetfor at vende tilbage kunde have gjort en længere Reise i Syden omkring ved Middelhavets Kyster ret som Tourist uden noget stort Følge, thi det er sjeldent at man kan lade en ung Mand reise alene med den Sikkerhed, som dette kunde være Tilfældet med Kronprindsen; dog dette lader ikke til at kunne lade sig gjøre fordi de høie Forældre nødig ville undvære ham nu efterat Prindsesse Dagmar er afreist. . . .

Ligeoverfor Kronprindsen er der slet Intet at fordølge, men ogsaa kuns for ham personlig; Seighed og Bevarelse af Haab, selv om Sandsynlighed er liden, (thi opgiver man sig selv, da sælge de Andre een med Hud og Haar) ere vore bedste Vaaben svarende til Landets Situation saavelsom til Folkets Eiendommelighed, og det gjelder derfor at fastholde hvad man engang har anseet for nødvendigt; tidt kan det Usandsynlige skee. Deres sidste Depeche lader skimte en Forhandling, hvilket jeg altid vil ansee for et Fremskridt ligeoverfor den hidtil iagttagne Taushed og skal jeg som allerede tidligere til Dem mundlig udtalt være beredvillig til at offre Tid og Kræfter, naar og hvor det forlanges, for at bringe denne Sag til en lykkelig Ende. Forudsætningen, uden hvilken der naturligviis ikke kan arbeides, er at Preussen har en god Villie og Troen herpaa har jeg endnu ikke opgivet. —

C. E. Frijs.