Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-12-12)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 12. December 1866.

Kjære Quaade! Tak for Deres venlige Skrivelse af 9de dennes, hvori jeg med stor Glæde har erfaret gjentagende, at det hele Ophold er faldet ud til vor Kronprindses Anbefaling, det har naturligviis været en haard Pille for ham at faae ned og det er derfor glædeligt, at det er blevet ham lettet en heel Deel; med Hensyn til det andet Membrum af Deres venlige Skrivelse, da kan jeg ikke være enig med Dem og jeg troer, at dette omtrent første Gang er Tilfældet, siden vi ere komne i Embedsforhold og jeg troer heri at ville erholde Ret hos alle, der staae upartiske ligeoverfor denne Sag, hvorved jeg mener dem, som kunne leve udenfor Magtens Tryk og sætte sig ind i naturlige Følelser, thi ganske vist maae jeg give Dem Ret i, at Uddelelsen af slige Tegn ere en almindelig Høfligheds- og Velvillighedsgjerning, naar et almindeligt Besøg finder Sted, men jeg troer Ingen uden en Preusser vil kunne nægte, at her ere ganske overordentlige Omstændigheder tilstede, idet Thronarvingen til et Land, som er bleven frarøvet sin halve Deel, for at tale correctere: hvis Fader er bleven frarøvet Halvdelen af Landet, gjør efter Opfordrings. 334af den, der har erhvervet ommeldte frarøvede Halvdeel, et Besøg kun 2 Aar efter, at denne Amputation er foretaget for at modarbeide Udbredelsen af den Tro og Tanke, at vedkommende Kongehuus kun nærer sig ved sit fanatiske Had til Seierherren, samt for at vise at Landets Tarv gaaer fremfor personlige Følelser, og saaledes forstaaer at bære Gjenvordigheder, — og jeg troer derfor ikke, at det var nogen overdreven Fordring paa Takt, om man fra preussisk Side havde undladt Meddelelsen af en Decoration, som det maa blive bittert hver Gang man skal nødsages til at bære denne. — Og hvad der nu er omtrent lige saa galt, det er den Gjengjeld, der fordres, og som det vil være umuligt at yde i fuldt Maal af den ganske naturlige Grund, at Kongen har Elephanten, hvorimod Kronprindsen ikke har den; en Bestemmelse herom kan naturligviis ikke tages, forinden Kronprindsen er vendt tilbage, hvilket vil skee Fredag eller Lørdag, men De vil see, at det er ingen let ei heller nogen anbefalelig Sag at foreslaae den, som man for 2 Aar siden har seet som Fjende hærge sit eget Land og der trods sin uhyre Overmagt ligeoverfor den mindre vise sit Overmod ikke alene ligeoverfor det enkelte Individ men ogsaa ligeoverfor Alt, hvad der kunde kaldes Kongens enten i videre eller i mere indskrænket Forstand i det occuperede Land. . . .

Jeg ønskede gjerne at vide, om den sidste Deputation fra Slesvig er bleven modtaget af Grev Bismarck, efter mine Efterretninger skulde det ikke have været Tilfældet, Johansen, Broder til den tidligere slesvigske Minister, skal have broutet af sagtens at skulle kunne faae Audients paa Grund af den varme Anbefaling han medbragte fra Carl Plessen. — Jeg seer idag af Telegrammerne, at Regjeringscommissairen har lovet at tage Undersøgelsen om en Krigshavn i Østersøen under fornyet Overveielse, mon man endnu skulde tænke paa Høruphav; Oplysninger om det første Spørgsmaal kunde klare min Opfattelse om Personers Betydning og Indflydelse i Øieblikket; det andet kunde tillige klare om end ikke paas. 335den for os ønskeligste Maade en heel Deel af Fremtidsplanerne, og skulde dette være Tilfældet, da maa man derfor ikke tabe Modet men trøste sig med, at det gaaer ikke altid til ligesom Præsten prædiker og at det ikke er umuligt, at der for Danmark atter kan oprinde en Dag. — . . .

C. E. Frijs.