Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1867-03-26)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 26. Marts 1867.

Kjære Quaade!... Vor Rigsdag gaaer som sædvanlig sin vante langsomme Gang og Arbeiderne i Udvalget om Hærorganisationen skride kun langsomt fremad, dog har jeg endnu godt Haab om at det ved Udholdenhed skal lykkes os at faae denne vedtaget; der machineres Noget derimod af Blixen som har den Idee, at kun han paa Grund af sit personlige Venskab og Kjendskab til Bismarck vil være istand til at opnaae taalelige Vilkaar for Danmark; skulde det være muligt, at han kunde blive Conseilspræsident? — hvilket jeg betvivler, thi jeg troer ikke, at Kongen har nogen Tro og i Landet og i Repræsentationen vil han ikke finde megen Støtte, men dette Sidste vil jo afhænge af hvilke Herrer han kan faae til at gaae med som Ministre og jeg troer at ligeoverfor Udlandet, hvorved jeg forstaaer Petersborg, Berlin og Paris, vil det gjøre et høist uheldigt Indtryk, at en Mand, der for ikke et halvt Aar siden har kunnet udbringe Kong Carls Skaal som Herre over de 3 nordiske Riger, 1) bliver dansk Ministerpræsident, thi man kan nok vide, hvad han fører i sit Skjold; en mærkværdig Mand bliver han dog saavel fordi han har den ubetingede Tiltro til sig selv som fordi han kan ønske i et saa sørgeligt Moment med en saa dunkel Fremtid at træde til; havde man ikke Andet end sit personlige Vel og Forfængelighed for Øie, da maatte man være ham meget taknemmelig som Afløser, men jeg frygter for, at hans Virken som ganske sikkert vilde blive af kort Varighed, kunde ikke alene gjøre megen Skade, men endogsaa bidrage til at tage den sidste Grundsteen bort fra Bygningen. — Jeg er naturligviis kjed og træt af den ministerielle Virksomhed, men dette har været Tilfældet fra Begyndelsens. 403af, saa at heri er ingen Forandring skeet, men naar mit Helbred vil tillade mig det, løber jeg dog ikke bort i et Øieblik, hvor Vognen helder saa stærkt....

Det kan vist vare længe, inden vi høre Noget om Slesvig, thi omendskjøndt der tidligere var Formodning for at dette vilde indtræde i Sommerens Løb, er der nu ingen Rimelighed for at dette vil skee saasnart. Vi belemres naturligviis med en Mængde Slesvigere, som fordrives derfra og som vi maae ernære; jeg kan heller ikke sige, at jeg længes meget efter at komme til denne Forhandling, thi jeg tvivler slet ikke om, at den vil blive resultatløs; havde Preussen havt isinde at tage nogetsomhelst Hensyn til danske Interesser, da havde det benyttet den første Tid efter Seiervindingerne hertil og ikke skabt sig selv større og større Vanskeligheder i denne Sag, og hvis det altsaa tilsidst virkelig vil tilbyde os Noget, da vil det blive paa saadan Maade og paa saadanne Betingelser, at vi med Rette kunne sige »timeo Danaos dona ferentes«; men det viste sig jo allerede ifjor under Plessens Ophold at man ikke vilde indgaae paa noget venskabeligt Forhold til Danmark, og den Historie som saavel Bismarck som Heydebrand og nu tilsidst v. Goltz er kommet med, at dette ikke lader sig udføre, fordi Kongen ikke vil, er naturligviis et løgnagtigt Paafund, thi have de kunnet faae ham til at præstere alle de andre Ting imod sin oprindelige Villie, kunde ogsaa dette lade sig gjøre, men Sagen er desværre, at man vil ikke fordi man ikke anseer dette for nødvendigt, og det Øieblik i Eftersommeren, hvor man kanskee havde den største Tilbøielighed hertil, da kunde man ikke erholde i Betaling herfor de fornødne Tilsagn. — Det kan ikke nægtes, at Grev Bismarck fuldstændig har ført Franskmanden bag Lyset, men et andet Spørgsmaal bliver, hvad vil Følgen og Frugten blive af en saa storartet Revolution foretaget fra Oven, hvor Broderen empocherer Broderen sans façon — jeg er overbeviist om, at det vil virke mere i faveur af Republikanisme end nogetsomhelst Andet,s. 404men rimeligviis ville ikke vi men vore Børn komme til at opleve dette. Hrr. Moltzens Spilopper kunne vi altsaa vente med det Første ogsaa paa det journalistiske Gebeet, jeg haaber, at han ikke her maa gjøre stor fortune, jeg skal gjøre mit Bedste for at forhindre det, endskjøndt jeg ikke tillægger Pressen stor Betydning for Øieblikket og jeg skal saavidt muligt bestræbe mig for at berøve Pilene deres Giftighed, naar de udskydes fra den kjære Moltzens Haand; forresten troer jeg at man kunde tilføie os større Skade ved at tage Sagen paa en anden Maade, saaledes som Begyndelsen er skeet ved Heymdal, 1) thi den danske Proceslovgivning tilsteder at føre Beviis paa Rigtigheden af det Fremførte, og da dette i disse Tilfælde ikke vil blive vanskeligt, vil Frifindelsen være ganske naturlig, og naar denne har fundet Sted gjentagne Gange, vil dette vistnok benyttes til en Klage af en særegen Art. Hele Moltzens saavel som Blixens Bestræbelser gaae ud paa at indlede B. eller Preussen i Indflydelse og Indvirkning paa vor indre Styrelse, og naar dette først er bragt tilveie og har ført Kjendsgjerninger med sig, saa er desværre den sidste Skranke brudt. — For at rette lidt paa mit Helbred, der lider af den megen Stillesidden, har jeg begyndt paa svensk Gymnastik; hidindtil har Virkningen deraf ikke været stor, men det opliver og opmuntrer dog, hvilket altid især under den nuværende trange Tid kan gjøres fornødent. —

26*

C. E. Frijs.