Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1867-07-02?)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Tirsdag [2.? Juli 1867].

Kjære Kammerherre.

Deres Depeche Nr. ¹⁾Formentlig Nr. 17 af 25. Juni 1867, her trykt som Nr. 308. har i høi Grad interesseret mig, fordi den i mange Maader bestyrkede Tanker, som jeg selv har havt og overveiet, og jeg deler ganske Deres Anskuelse om vort Formaal, kun er jeg maaskee lidt mere bange end De for at vi ikke vilde have den samme Beslutningsfrihed tilsidst, naar vi havde vovet os saa langt ind paa Garantispørgsmaalet. Dette er imidlertid en Gradsforskjel og tildels en Redactionssag og berører ikke Hovedcharacteren af Svaret.

Jeg havde tænkt mig Noten omtrent saaledes i dens Hovedtræk.

Den kgl. Regering kan ikke undlade at begynde med at gjentage, at den ikke kan finde Fordringen om Garantier begrundet i Pragerfredens Art. V, som den pr. Reger, i sin Meddel, af 7. Mai har notificeret os og som den har taget som Udgangspunkt for denne Forhdl. Den kgl. Regering formaaer ikke at tilegne sig den Anskuelse at den i denne Art. lovede Tilbagegivelse af Nordsl. skulde være betinget af Andet end af Befolkningens frie Afstemning. Ligesaa lidet kan den kgl. Regering fravige sin tidligere udtalte Overbevisning at deslige Garantier ikke i nogen Maade skulde behøves for at sikkre tydske Beboere i Nordsl. den rolige Nydelse af de Friheder og Rettigheder, som de i Danm. bosiddende Tydskere gribe enhver Leilighed til med Taknemlighed at erkjende bliver dem tildeel fra den danske Regering og det danske Folk.

Da imidl. den preuss. Regering ikke i disse Betragtninger har fundet tilstrækkelig Anledning til at fravige sit Ønske om positive og internationale Garantier, vil den kgl. Reger. s. 508altfor gierne giøre Alt hvad der staaer i dens Magt for at tilfredsstille den preuss. Regering til at den ikke skulde være fuldkommen villig til med den yderste Omhu i Forbindelse med den preuss. Reger, at overveie hvorvidt og hvorledes det kunde stemme med den fælles Interesse at give deslige Garantier. Den kgl. Regering har derfor ladet sig det være magtpaaliggende at undersøge de Antydninger som Hr. v. Heyd.s Note i saa Henseende indeholder og omhyggeligen at søge at precisere for sig hvori de individuelle, locale og communale Rettigheder kunde bestaae, om hvilke denne Note taler.

Men uagtet sit oprigtige Ønske i disse Antydninger at finde tilstrækkelige Holdepunkter har den kgl. Regering dog ikke været istand til derefter at kunne danne sig en bestemt Anskuelse om hvad den pr. Reger, i saa Henseende har tænkt sig. Hvad for det Første de omtalte communale Rettigheder angaaer, maa den kgl. Regering derved nærmest forstaae Rettigheder, tilstaaede Communer, i hvilke Majoriteten af Beboerne ere Tydske, men det vil være vanskelig i Nordsl. at finde nogen Commune, i hvilken dette factiske Forhold er tilstæde, thi selv i Byerne, hvor der findes forholdsmæssigt fleest tydske Beboere, har dog Erfaringen ved det sidste Valg til det nordtydske Parlament viist at Majoriteten overalt er dansk. Men under disse Omstændigheder vilde deslige communale Garantier forblive aldeles upraktiske. Naar den preuss. Note dernæst taler om »locale« Garantier, er dette Udtryk ikke tilstrækkelig bestemt for at [den] kgl. Reger, kan vurdere Betydningen af deslige Garantier. Thi dels er Udtrykket »local«, meget vagt, og det er umuligt at see, hvad der skal kaldes en »Localitet«, dels er det ikke let at indsee, i hvilken Henseende en Localitet fremtræder som en Eenhed og hvilke dens Garantier skulde være forskjellige fra de »individuelle« og paa den anden Side fra »de communale«. Endelig staaer tilbage »de individuelle« Garantier, men den kgl. Regering veed ikke i hvilken Henseende de s. 509tydske Beboere savne Frihed og Beskyttelse for deres indiv. Rettigheder og den er ganske villig til at udvide Wienerfredens Art. 19 og de Garantier, som Preussen og Øst. dengang fandt tilstrækkelige for at sikkre de tydske Beboere af de nordsl. Sogne som da forenedes med Danmk., til ligeledes at giælde for de Tydskere som maatte findes i den Deel af SI., som nu maatte tilbagegives til Dmk.

Den kgl. Regering har troet at maatte komme ind paa disse Detailler for at giøre det lettere for den preuss. Reger, nærmere at oplyse den om sine Anskuelser. Det er muligt, at den videre Undersøgelse af dette Spørgsmaal mindre egner sig til en skriftlig Forhandling men bedre passer til en mundtlig Udvexling af Anskuelser og den kgl. Regering tillader sig derfor at foreslaae, at Sagens yderligere Førelse skeer ved directe confid. mundtlige Pourparlers enten i Berlin eller i Kbhvn. Den kgl. Reger, kan paa Sagens nuværende Standpunkt kun udtale at den oprigtigen ønsker at komme til et positivt Resultat ved disse Forhdl. med Preus sen og at den ikke tør mistvivle om at dette vil kunne lykkes, da den tør holde sig overbevist om at den pr. Reger, ikke mindre end den selv vil forkaste enhver Fordring som kunde giøre Regeringens Autoritet i Nordsl. umulig. Thi det vilde isandhed være en uantagelig Stilling for enhver Regering, dersom den var udsat for at dens egne Undersaatter betragtede dens Akter som dicterede af en fremmed Magt, og dersom de troede i Kraft af en Tractat at kunne vægre sig ved at adlyde den egen Regering, indtil den fremmede havde givet sin endelige og souveræne Afgiørelse i Sagen. En saadan Stilling vilde være uden Exempel i Historien og den vilde end ikke for den fremmede Regering selv være modtagelig. Den preuss. Note indeholder i denne Henseende en Forsikkring, af hvilken den kgl. Reger, glæder sig over at kunne tage Akt, thi den udtaler netop som sin Overbevisning at det for at sikkre det fra begge Sider eftertragtede venskabelige Forhold mellem T. og D. er raadeligt ikke s. 510paany at lægge Spiren til lignende Stridigheder som de vare der tidligere udsatte begge Landes og derved Europas Fred for Fare. Det er den kgl. Regering en Tilfredsstillelse at kunne sige, at forsaavidt de Garantier, som Preussen maatte ønske, ikke vilde tjene til at undergrave den kgl. Reger.s Autoritet i Nordsl. og berøve det danske Rige den internat. Selvstændighed i reel og formel Henseende, som det maa bevare, saalænge det er et uafhængigt Medlem af det europ. Statssamfund, vil den kgl. Reger, ikke giøre nogen Vanskelighed ved at tilfredsstille Pr.s Ønsker. Men den maa m. H. t. dette Punkt endnu fremhæve et Spørgsmaal, som naturligen stiller sig og hvorom den pr. Note Intet indeholder, nemlig hvorvidt den pr. Regering er villig til paa samme Maade som Dmk. event, maatte giøre det, at sikkre de danske Beboere af Sydslesvig, thi den pr. Reger, vil vistnok i sin Retfærdighedsfølelse erkjende, at disse, omgivne af en stor og mægtig Nationalitet, langt mere end Tydskerne i Nordsl. ere udsatte for at overvældes og den vil visselig ikke for den Forskjel, der bestaaer mellem de 2 Stater og de 2 Nationaliteter i Henseende til Magten forglemme den Lighed, som utvivlsomt bestaaer med Hensyn til Retten.

Forsaavidt endelig den pr. Note har begiært en bestemt Yttring om, hvorvidt den kgl. Reger, er beredt til at overtage en forholdsmæssig Deel af Hertugd.s Giæld, kan den kgl. Reger, i Principet erklære sig villig hertil, forsaavidt denne Giæld virkelig er tilstæde og allerede nu hviler paa Hertugd. Men det maa selvfølgelig være afhængigt af en nærmere commissarial Forhandling at opgiøre og fastsætte dette Forhold.

Fra sin Side maa den kgl. Reger, slutteligen endnu udtale den tillidsfulde Forventning, at den preuss. Reg. under disse Forhandlinger vil vise sig villig til at udføre Pragerfredens Art. V i samme Aand som den er affattet, og ved at tilfredsstille den nordsles. Befolknings Ønske i det fulde Omfang i hvilket det er tilstæde og fremdeles maatte vise sig, varigen s. 511at ende en Strid, som saa længe og paa en saa beklagelig Maade har adskilt tvende beslægtede Folk. —

Jeg seer ved Giennemlæsningen af dette Udkast at det lader meget tilbage at ønske m. H. t. Afrunding og Udtryk- kets Præcision, men det er nedskrevet currente calamo og De maa derfor ikke formeget critisere Detaillen, men kun see paa Indholdet. Giør mig den Tieneste, saasnart De kan, at sende mig Deres Bemærkninger, og De kan giøre det desto friere da dette Udkast endnu ikke har været forelagt Grev Frijs og altsaa kun er mit eget private Elaborat — sit venia verbo.

P. Vedel

Koncept. P. Vedels Privatpapirer. (Udfærdigelsen findes ikke blandt Vedels Breve til Quaade).