Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1867-11-01)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 1. November 1867.

Deres Excellence,

I Anledning af det mig ved Deres Excellences meget ærede Depesche af 24de f. M. Nr. 21 givne Paalæg har jeg i sin Tid forelagt Legationsraad Bucher det Spørgsmaal, om han var istand til at give mig fuldstændig Oplysning om den preussiske Begjerings Hensigter med Hensyn til Spørgsmaalet om Udstrækningen af den Deel af Slesvig, som eventuelt vilde være at afstaae til Danmark, saavelsom ogsaa med Hensyn til Spørgsmaalet om den forholdsmæssige Andeel i Hertugdømmernes Byrder, som med det afstaaede Land skulde gaae over paa den danske Statskasse. — Hr. Bucher svarede mig ved denne Leilighed, at han var istand til strax at give mig Oplysning med Hensyn til det sidstnævnte Punkt, og at han, hvad det andet Punkt angik, derover kunde indhente bestemt og officiel Anviisning fra den preussiske Minister-Præsident. —

Jeg har derpaa, efterat have modtaget Deres Excellences Telegram af 29de f. M. anmodet Legationsraad Bucher om at indhente den omhandlede Anviisning og derefter at ville træffe sammen med mig forat give mig den fornødne fuldstændige Oplysning om begge ovennævnte Punkter.

Dette er nu skeet i det Møde, som har fundet Sted idag. — Som Deres Excellence vil erindre, indeholder den kongelig preussiske Gesandt, Herr von Heydebrands Note af 18de Juni d. A., at Omfanget af den paatænkte Afstemning i Nordslesvig og henholdsviis af det Territorium, som maatte blive afstaaet, afhænger af det Svar, som fra dansk Side vilde blive givet paa de med Hensyn til de forlangte Garantier opstillede Spørgsmaal. Det af Legationsraad Bucher paa det første af de ham forelagte Spørgsmaal givne Svar stemmer med denne Bemærkning. Det gaaer ud paa, at dersom den danske Begjerings. 624ikke seer sig istand til at give tilfredsstillende (genügende) Garantier, vil Afstemningen ikkun strække sig til de reent danske Districter, hvor det tydske Element ikkun forekommer sporadisk. Dersom derimod den danske Regjering giver Garantier, som findes tilfredsstillende, vil den Landstrækning, indenfor hvilken Afstemningen vil have at finde Sted, og som altsaa eventuelt vil blive afstaaet, erholde en større Udvidelse i sydlig Retning og altsaa ogsaa komme til at indbefatte Districter, hvor det tydske Element er stærkere representeret.

Dette er Alt, hvad Legationsraad Bucher har seet sig istand til at meddele mig som officielt, og hvad Minister-Præsidenten for Tiden vilde udtale i samme Form. Men som Herr Buchers personlige og private Mening kan jeg endnu til nærmere Oplysning tilføie Følgende:

Ved de reent danske Districter, hvortil Afstemningen skulde indskrænkes i Tilfælde af at der ikke gaves tilfredsstillende Garantier, forstaaer Legationsraad Bucher, ifølge Grev Bismarcks Yttringer til ham og det Materiale som hidtil har været ham tilgængeligt, Amtet Haderslev, men dog med Udelukkelse af Flækken Christiansfeldt og Staden Haderslev. Grændsen skulde ikke trækkes Nord om Christiansfeldt, men denne Flække og Haderslev skulde danne Enclaver indenfor det danske Territorium. Legationsraad Buchers Slutning, at Haderslev Amt skulde være Gjenstand for Afstemningen, eventuelt Afstaaelsen, er navnlig støttet paa, at Grev Bismarck, ved for ham at omtale det her foreliggende Tilfælde, udtrykkelig har undtaget de ovennævnte tvende Byer fra den eventuelle Aftrædelse.

I Tilfælde af at tilfredsstillende Garantier gaves, vil der ikke være Spørgsmaal om Enclaver, og ligesom altsaa de tvende ovennævnte Byer ikke vilde blive holdte udenfor Afstaaelsen, saaledes vilde ogsaa Grændsen for det til Aftrædelse bestemte Land blive draget sydligere og saaledes at den vilde kunne omfatte sydligere liggende s. 625Stæder. Herr Bucher nævnte ved denne Leilighed Aabenraa; men ligesom det her Anførte ikkun er hans egen personlige Mening, saaledes erklærede han mig bestemt, at han ikke kunde udtale sig med større Nøiagtighed. Deres Excellence vil bemærke, at de ovenanførte tvende Alternativer beroe paa, om der gives ikke tilfredsstillende, eller tilfredsstillende (genügende) Garantier. Det tredie Tilfælde, at aldeles ingen Garantier gives, er ikke forudsat. For dette Tilfælde, som jeg for Fuldstændigheds Skyld troede at burde fremhæve, havde Legationsraad Bucher ingen Instruction. Hans personlige Mening var, at der, naar enhver Garantie nægtedes fra dansk Side, ikke vilde blive Spørgsmaal om nogensomhelst Landafstaaelse. Mit Spørgsmaal, om den mig meddeelte Oversigt over de Garantier som forlangtes kunde betragtes som udtømmende og definitiv, besvarede Herr Bucher med ja.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om den Andeel i Hertugdømmernes Byrder, der skulde gaae over paa den danske Statskasse, har Legationsraad Bucher givet mig den officielle Erklæring, at Kongeriget skal tage forholdsviis Deel i alle de Byrder, som paa det Tidspunkt da Freden til Wien afsluttedes, paalaae Hertugdømmerne eller Slesvig særskilt og som ved denne Fredsslutning ere blevne Hertugdømmerne paalagte. (Alles was zur Zeit des Abschlusses des Wienerfriedens den Herzogtümern, oder Schleswig ausschliesslich, zur Last lag, und das was den Herzogthümern durch den Wienerfrieden zur Last gelegt worden ist.) Ved Siden heraf har Hr. Bucher givet mig den her vedlagte Oversigt over de Byrder, som han personlig antager eventuelt vilde blive Gjenstand for en Opgjørelse mellem Danmark og Preussen. Til denne Oversigt tillader jeg mig at bemærke følgende:

ad I. Wienerfrieden. Art. 12. Kriegskosten. — Her har Hr. Bucher bemærket, at det af ham anførte Tal: 22,480,000 endnu vilde blive forøget med Summer, som ifølge de Kammerforhandlinger, der i saa Henseende have fundet Sted i s. 626Aaret 1865 fremdeles ville blive paalagte Hertugdømmerne som preussiske Krigsomkostninger. Nærmere Detailler herom skal jeg, naar jeg fra Legationsraad Bucher har erholdt dem, tillade mig at eftersende. Hvad de østerrigske Krigsomkostninger angaaer har Herr Bucher stiltiende indrømmet, at de i Freden til Prag vare blevne for høit anslaaede. —

40

Hertugdømmernes Folketal har Hr. Bucher opgivet til 982000; men han har tilføiet, at der endnu for Tiden ikke forelaae aldeles authentiske og nøiagtige Oplysninger i denne Henseende. —

Jeg har ikke troet at burde gaae ind paa en særlig Discussion af de paa den vedlagte Oversigt opførte Poster. Deels er Oversigten udelukkende et Privatarbeide og deels vilde en saadan Discussion, selv om jeg dertil havde medbragt den i saa Henseende fornødne positive Detailkundskab, efter min Overbeviisning ikke ført til noget Resultat. —

Slutteligen bemærker jeg, at da jeg, efterat have modtaget samtlige ovenanførte Oplysninger gjorde opmærksom paa, at den danske Regjerings Formaal, naar den laante Haand til et Arrangement som det heromhandlede, ikke kunde være andet end at opnaae en saadan ny Grændse, at det blev den selv saavelsom den preussiske Regjering muligt at opretholde et godt og i alle Henseender fyldestgjørende gjensidigt Forhold, og at en absolut Betingelse derfor blandt Andet var, at ingen væsentlig Deel af den danske Nationalitet forblev under preussisk Herredømme, svarede Herr Bucher, at hiint Formaal ogsaa netop var den preussiske Regjerings eget Formaal. Der vilde i December Maaned d. A. blive foretaget en Folketælling i Hertugdømmerne og derved vilde man i Forbindelse med det Materiale, som man allerede forefandt i de alt stedfundne locale Afstemninger til det tydske constituerende Parlament og til den sidste s. 627tydske Rigsdagssamling, erholde et yderligere værdifuldt Materiale til en fuldstændig Bedømmelse af de bestaaende Nationalitetsforhold. . . .

Quaade.

Modtaget 3. November 1867.