Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Falbe, Christian Frederik FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1868-04-23)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Falbe, Gesandt i
Wien
.
Kjøbenhavn, 23. April 1868.

Jeg har modtaget D.H.s Depescher indtil Nr. 12 ¹Af 15. April 1868. Utrykt.) incl. og takker Dem for den fyldestgjørende Maade, paa hvilken De har sat mig istand til at constatere Urigtigheden af Baron Werthers Opfatning af Deres Henvendelse til den østerr. Regering. Da jeg nu derhos af Kmh. Quaades seneste Indberetninger tør antage at denne Incidens er afsluttet, skal jeg kun forsaavidt endnu engang berøre den, som jeg i Anledning af Slutningspassagen i Deres Depesche Nr. 10 ²Af 10. April 1868. Utrykt. Det maa dog være Slutningspassagen i Nr. 9, trykt som Nr. 448, og ikke Nr. 10, der her tænkes paa.) maa gjenkalde at det i Deres tidligere Depesche udtrykkelig hedder at Rigskantsleren til Dem bekræftede sin til Baron Werther udtalte Hensigt om at ville skrive til Grev Wimpfen om Sagen. ³Se Akter I, 814.)

Ved Baron Beusts Tilbagekomst til Wien beder jeg Dem at udtale til ham, hvormeget den kgl. Regering paaskjønner den Interesse, som Cabinettet i Wien viser for det slesv. Spørgsmaal. Vi tør vistnok haabe, at denne Interesse ikke vil svækkes derved, at vi af Hensynsfuldhed mod de andre Magter og navnlig mod Østerrig have gjort os det til Pligt at forsøge ethvert Middel til at komme overens med den preuss. Regering ad direkte Vei og uden fremmed Intercession, forinden vi vilde bestemme os til at gribe til denne sidste Udvei. Det er meget muligt, at vore Bestræbelser ville være frugtesløse og at Erfaringen vil give Rigskantsleren Ret i den Maade, paa hvilken han i sin Samtale med Dem har udtalt sig, men jeg tør holde mig overbeviist om, at han vil billige, at vi ikke ønske ved vor Optræden at give noget Paaskud til at man fra nogen Side senere skal forekaste os ats. 67have ladet det mangle paa Forsigtighed i vore direkte Forhandlinger med Preussen.

Da jeg for Tiden ikke seer mig istand til at udtale mig fyldigere om Sagens Stilling i Berlin, maa jeg indskrænke mig til at gjentage for Dem, at jeg anseer det heldigt at Grev Wimpfen har kunnet suspendere Udførelsen af den ham givne Instruction, og jeg vil tilføie at jeg saa meget mere nærer denne Anskuelse, som jeg efter den Kundskab, som jeg hidtil har om denne Instruction, ikke er overbeviist om at vi i enhver Henseende kunne føle os tilfredsstillede ved dens Indhold. Naar Grev Wimpfen derfor har kunnet standse dens Udførelse for Tiden, maa jeg antage dette for heldigt, dels fordi Baron Werthers Indberetning nu engang havde fremkaldt Formodningen om en umiddelbar Causalforbindelse mellem Deres Henvendelse til Baron Beust og dennes Ordre til Hr. von Wimpfen, dels fordi Berliner-Cabinettet utvivlsomt er vidende om at der fra Wien er skrevet til denne Gesandt, og dette fornyede Bevis for at den øst. Regering ikke har opgivet Pragerfredens Art.5 turde muligvis være os nyttigere, netop naar det henstaaer i sin Almindelighed, end selve Meddelelsen af Instructionens Indhold vilde være det. . . .

Koncept med P. Vedels Haand til Depeche Nr. 8.