Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1868-05-15)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 15. Mai 1868.

Paa Baron Mohrenheims Forespørgsel, hvorvidt han kunde træffe mig imorgen ɔ: idag for at meddele mig det ham senest Meddeelte fra St. Petersborg og som han ikke havde kunnet dechiffrere mens jeg var hos ham igaar, svarede jeg ham at det vilde være mig en Glæde at modtage ham efter Statsraadets Afholdelse idag. Da han muligviis kan paa Grund af Statsraadets længere Varighed komme til at tale med Dem og da jeg endvidere maatte ønske, at.s. 112han saavel fra .Hans Majestæt Kongen, der forhaabentlig vil kunne give ham Audients idag, som fra mig og Dem hørte accurat den samme Opfattelse, er det nødvendigt at denne Fælledsopfattelse alt forinden min Audients hos Kongen lidt efter 11 fuldelig constateredes, og hvorvel det er vanskeligt at fastsætte eller pointere, forinden man har givet Hovedopfattelsen fra St. Petersborg, hvilket først vil kunne skee efter de forskjellige Sammenkomster med Mohrenheim, saa troer jeg dog, at der allerede foreligge saa mange Data ifølge min Samtale med M. igaar Formiddags for mig, at det ikke vil være vanskeligt i Hovedtrækkene ogsaa at kunne præcisere Fordringen og Stillingen fra russisk Side, og da hvorledes denne skal besvares og modtages fra vor Side. — Efter at man lidt efter lidt har forladt det oprindelige Forslag fra russisk Side om en directe Henvendelse til Kongen af Preussen, og dette saaledes som det synes mig væsentligst paavirket ved Grev Bismarcks Opfattelse af denne Sag, og hvor der i denne Henseende fra vor Side ɔ: fra Udenrigsministeriets Side hersteds har hersket ikke alene den correcte Opfattelse af Bismarcks Stilling til denne Side af Sagen men tillige vor faste Overbeviisning om at det ikke vilde være muligt ei heller tilraadeligt at overtale vor Konge til et sligt Skridt naar der ikke forelaae bestemte data og Forudsætninger for Ønsket om en slig Henvendelse fra preussisk Side; efterat saaledes denne Vanskelighed er overvundet, forinden vor Villie og Mening om denne Side af Sagen er traadt tilstrækkelig klart frem for russiske og dermed ogsaa for preussiske Øine, saa fremkommer et nyt Postulat fra russisk Side og muligviis med den samme Usikkerhed, thi Sikkerhed eller den bestemte Villie til at fastholde denne Betragtning af Sagen vil naturligviis afhænge af hvorvidt dette Skridt er concerteret med eller stemmer overeens for Øieblikket med preussisk Opfattelse.

— Af den gode Quaades Meddelelser i den senere Tid er det umuligt at komme til nogen Klarhed hverken om Stillingens. 113i sig selv og de under denne Sags Behandling foregaaede Forandringer til de forskjellige Tider, og at slige ere foregaaede til de forskjellige Tider fremgaaer for mig tydeligst af General Moltkes divergerende Anskuelser til de forskjellige Tider, ligesaalidet har det været muligt at danne sig en Forestilling om Grunden til de forskjellige Svingninger i Kongens Gemyth, thi det er klart, at man fremstiller ham som meer eller mindre bøielig til de forskjellige Tider naturligviis, antager jeg, eftersom man er meer eller mindre tilbøielig til at tilendebringe den slesvigske Sag eller til at trække den i Langdrag; jeg har faaet det Indtryk at den sidste Retning har faaet Overhaanden i den sidste Tid og forsaavidt som dette maatte være Tilfældet gjelder det naturligviis om at være dobbelt forsigtig, thi vi ville dog ikke kunne fremskynde nogen Afgjørelse. Naar nu Rusland fremsætter sin Begjæring om at blive tilfulde sat ind i ikke alene i hvad vi maatte ønske som 1) Sagens bedste Afgjørelse, men tillige i 2) hvad vi maatte kunne betragte som en taalelig og acceptabel Afgjørelse af Stridspørgsmaalet, og i 3) hvad der ikke havde denne Acceptabilitetens Carakteer, da er det selvfølgelig saavel paa Grund af den intime Forbindelse imellem Rusland og Preussen som af Hensyn til selve Sagen, at Udtalelserne maatte være i yderste Grad forsigtige og dog heller ikke af den vage Natur, at man deraf kan uddrage, at vi egentlig ville vise denne Sagens Vending fra os, thi vi have da istedetfor en Uven skaffet os 2, hvoraf den Sidste dog har den Fordeel for os at ligge lidt længere borte. —

Jeg havde tænkt mig at give Svaret (overladende til en mundlig Discussion og Forhandling hvorledes Formen, hvori dette kunde skee, burde være) paa den nu reiste Anmodning under følgende Hovedpunkter:

a. Som Kongens Brev til Keiseren klart og tydeligt udtaler er der kun een Maade, hvorpaa en Tilfredsstillelse af Trangen for vor Nationalitet kan skee, nemlig ved den af hams. 114antydede Linie, ved flere Afstemninger tilstrækkelig fastslaaet; Befolkningens Ønsker have gjentagende udtalt sig for denne, men det maatte end yderligere constateres ved den endelige Akt og fra den danske Konges Standpunkt vilde det saaledes ikke alene tilfredsstille hans Folks Ønsker i den tilbageblevne Deel af Landet men ogsaa de Længselfuldes, der higede efter at vende tilbage, og det maatte ogsaa fra Regjeringsstandpunktet tilfredsstille Opnaaelsen af Hovedøiemedet nemlig en venskabelig og fredelig Forstaaelse imellem Tydsk og Dansk, idet den store og talrige Nation ved slig Akt paa utvetydig Maade i Gjerning viste sin Anerkjendelse af den mindre men beslægtede Nations berettigede statsretlige Existents. —

8

b. Forsaavidt der er yttret i Depecherne fra Fyrst Gortschakoff Ønsket om Angivelse fra vor Side, om saavel hvad der maatte være vort Minimum som vort Maximum, da er Stillingen heri forskjellig i nærværende Sag fra det Sædvanlige, at der kun kan blive Spørgsmaal om Tilfredsstillelse af en Trang eller ikke — om et Maximum eller Minimum kan der ikke blive Spørgsmaal. Hvad der til en given Tid kan være opnaaeligt eller ikke er desværre altid discutabel, men forsaavidt der skulde kunne være Tale om en vis Revægelighed med Hensyn til det Territoriale da er denne givet, ved den i Kongens Brev angivne Grændse og Maaden hvorpaa denne er angivet, nemlig ikke som var det naturlige — Linien Syd for Flensborg. Afstemninger har gjentagende givet hvilken var Ønskernes og Nationalitetens Grændse, men her ere dog Punkter, hvor Forskjel i Mening og Opfattelse, naar Hensyn tages til Nationalitet, kan finde Sted, hvilket navnlig gjelder om Flensborg. —

c. Naar der spørges om hvad der for den danske Konge er antageligt eller modtageligt og hvilket ikke, vil Resvarelsen heraf naturligviis afhænge af Combinationen af Territorium der retrocederes og Retrocessionens øvrige Retingelser, og er det naturligt den danske Regjering umuligt ats. 115angive de forskjellige Muligheder imellem hvilke man kunde komme til at bevæge sig. Kun maa der gjentages at Hovedøiemedet for Kongens Bestræbelser, nemlig Udjævning af den imellem disse Nationaliteter i de senere Aar herskende Uvillie og Tvist, herved ikke vilde kunde faae sin fulde Tilfredsstillelse, hvilket Haab om, at dette maatte kunne lykkes ham under sin Regjeringstid at see tilveiebragt dette Ønskes Opfyldelse, var det han sidst kunde opgive.

Da det gjelder om i en Hurtighed og inden for en vis Ramme at slaae Hovedpunkterne fast er dette afsendt til Gjennemlæsning og Overveielse, for at De kunde samle det til et Hele thi jeg ønskede meget at kunne give Kongen en skriftlig Opfattelse af Hovedpunkterne. Jeg seer ud til Dem imellem 8 og 9 da jeg dog maa ud at trække lidt frisk Luft, thi jeg føler mig meget ilde i den sidste Tid og det bliver naturligviis ikke bedre ved at skulle overlæsses med Mad og Drikke; om Dagen er jeg søvnig og om Natten kan jeg ikke sove, saa at det er den forkeerte Verden.

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.