Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1869-05-14)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Marienbad, 14. Mai 1869.

Kjære Quaade! . . . Baron Zytphen, som har været her nogle Dage tidligere, har gjort Reisen herned i Følgeskab, men det vil sige uden at samtale med ham, med Carl Plessen og Familie, der er draget til Franzensbad; en Behagelighed at man ikke er truffet sammen med ham her i Badet, thi jeg nægter ikke, at dette er den Personlighed, der personlig er mig meest imod, fordi det er min Overbeviisning at mange af de Smaadrillerier der finde Sted med Hensyn til Udbetalinger af Skolelæreres Pensioner og Tilgodehavender væsentligst skrive sig fra ham; i det Hele er det min Tro ats. 240hvad der foruden store Statshensyn meest lægger Hindring iveien for en fredelig og forsonlig Politik fra Preussens Side imod os er Slesvig-Holstenernes Agiteren og Intriguer og af disse ikke mindst Carl Plessens Indflydelse hos Bismarck, da jeg bilder mig ind at denne Sidste endnu troer at have fuld Brug for ham, samt troer paa at Ingen bedre lader sig benytte imod os, fordi han har personlige Forbindelser endnu i Danmark paa Grund af sine derværende Besiddelser, og han igjennem længere Erfaring veed, at en Overløber og Forræder er uden Sammenligning den sindrigste i Opfindelsen af Chicanerier og Ubehageligheder imod sin tidligere Konge og sit fordums Fædreneland. — Under mit Ophold hersteds haaber jeg at kunne gjenoptage den sædvanlige private Correspondance med Dem, kun at jeg ikke vil have Meget at meddele, da jeg kun sjelden og dette i yderste Nødstilfælde ønsker Meddelelser hjemmefra. Nogen Forlængelse af min congé har jeg vel endnu ikke faaet, men jeg tvivler ikke om at erholde den; en Følge heraf vil vel blive, at den endelige Afsked dermed trækker lidt længere ud. Af Aviserne vil De have seet at Monrad er vendt tilbage; efter Vedels Sigende er han ligesaa eller snarere mere tillidsfuld vendt tilbage end han reiste og synes at have fuld Lyst og Kraft til at beskjæftige sig med Politik; personlig skal denne Kraft og Udholdenhed være ham vel undt fra min Side, men jeg er overbeviist om at han for Øieblikket vilde kunne skade vort Land allermeest, naar han overtog Ledelsen, thi han kunde efter sin Natur og sine Tilbøieligheder ikke forholde sig saa passiv som jeg troer at Tilstanden i Europa fordrer det af de Smaae, der ikke ønske at tilsætte Noget. —

C. E. Frijs.