Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Bülow, Carl Ernst Johan FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1869-12-11)

Udenrigsminister Grev Frijs til General Bülow, Gesandt i
London
.
Confidentielt.
Kjøbenhavn, 11. December 1869.

Hr. General.

Den fungerende engelske chargé d’affaires har for nogle Dage siden paa den sædvanlige Conference efter Ordre fra Lord Clarendon forespurgt sig om hvad min Mening var om en Artikel som Nordd. allgem. Zeitung for nogen Tid siden indeholdt om det slesvigske Anliggende. Da Hr. Strachey ikke rettede sit Spørgsmaal besterntere paa noget af de forskjellige Punkter, som denne Artikel havde indeholdt og da jeg desuden ikke var istand til nøiagtigt at gjenkalde mig alle Enkelthederne i den, maatte mit Svar være ligesaa almindeligt som Spørgsmaalet og indskrænke sig til at udtale, at jeg i den nævnte Artikel kun havde fundet en Gjentagelse af de fra tidligere preussiske Erklæringer tilstrækkelig bekjendte Sophismer og Forvanskninger af Sagens rette Sammenhæng, s. 324som ikke i nogen Maade kunde forandre vor eller, som jeg turde antage, Andres upartiske Dom om denne Sag.

21*

Naar jeg har troet at burde meddele D. E. Underretning om denne noget uventede Forespørgsel, er Aarsagen dertil nærmest den at jeg maa ønske at De naar De næste Gang faaer Leilighed til at tale med Lord Clarendon, vil bringe Samtalen hen paa den slesvigske Sag. Den i forrige Maaned til Berlin overbragte slesvigske Adresse i Forbindelse med de Oplysninger som jeg for nogle Dage siden har tilstillet Dem om de sidste communale Valg i de nordslesvigske Byer ville give D. E. en passende Anledning til at føre Samtalen hen paa Sagen. De vil da fremføre at den samme Længsel, med hvilken de Danske i Nordslesvig arbeide paa Gienforeningen med Dmk., fuldstændigt deles af den kgl. Regering, og at naar denne for Tiden afholder sig fra ethvert Skridt hos de andre venskabelige Regeringer for at minde om denne Sag, er dette alene begrundet i den Betragtning at Øieblikket ikke synes os gunstigt dertil. Denne Tilbageholdenhed iagttager den kgl. Regering consequent ligeoverfor alle Regeringer uden Undtagelse og som Følge heraf er i Løbet af snart 2 Aar — nemlig siden Begyndelsen af Marts Maaned forrige Aar, da vor sidste endnu ubesvarede Note til Grev Bismarck afgaves i Berlin — Intet herfra foretaget i Sagen, og hvad der fra andre Sider turde være skeet, for at fremme dens Afgjørelse, er os endnu tildeels ubekjendt og i alt Fald ikke fremkaldt herfra, hvor stor Erkjendtlighed den kgl. Reger, end selvfølgelig altid har følt, naar den har erfaret at man paa passende Maade har beviist sin Interesse for Sagen. Vi tør holde os overbeviist om at denne Tilbageholdenhed fra vor Side af den storbritt. Regering paaskjønnes og at den, der saa fuldstændigt kjender hvilken afgjørende Vigtighed dette Spørgsmaals retfærdige og udtømmende Løsning har for Danmarks Fremtid, indseer, at det kun er Hensynet til de nærværende Forhold som afholder den kgl. Regering fra at anmode om andre Staters og navnlig s. 325Englands virksomme Bistand for at opnaae den saa længe forgjæves imødeseete venskabelige Overenskomst med Preussen, som vi tør antage at være ligemeget i Danmarks og Tydsklands Interesse.

Koncept med P. Vedels Haand til Depeche Nr. 4.