Falbe, Christian Frederik BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Falbe, Christian Frederik (1870-04-05)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Fortroligt.
Wien, 5. April 1870.

Herr Greve!

Under en Samtale jeg idag havde med Baron Orczy i Udenrigsministeriet angaaende Ministerkrisen, bragte denne Samtalen hen paa det slesvigske Spørgsmaal, ved at sige mig, at han foranlediget ved mine tidligere Forespørgsler angaaende Oberst Stoffels formeentlige Mission, privat havde anmodet Grev Wimpffen, om atter at undersøge Sagen. Denne havde nu indberettet, at han havde forespurgt baades. 396hos Hr. Benedetti og Hr. v. Thiele, og at begge havde fragaaet, at Oberst Stoffel var reist til Paris i nogetsomhelst politisk Ærinde. Hr. v. Thiele havde ved denne Leilighed endvidere forsikkret, at den preussiske Regjering stedse beholdt Prager Fredens Art. V for Øie, ja alvorligt beskjæftigede sig med dens eventuelle Udførelse; men at det rette Øieblik endnu ikke var kommet. Grev Wimpffen havde imidlertid personligt faaet det Indtryk, at »det rette Øieblik« turde lade vente længe paa sig.

Denne Anskuelse bestyrkes ved den Artikel i Nordd. Allg. Zeitung, som Morgenbladene anmelde i vedlagte Telegram, og der i det ligeledes vedlagte Udsnit af »Neue freie Presses« Aftenblad characteriseres som »et Forspil til Afbrydelsen af den diplomatiske Forbindelse mellem Danmark og Preussen.« ¹Udklippene findes ikke vedlagt. Sml. Noten til Nr. 676.)

Efter den Maalestok, som Nordd. Allg.s officiøse Sprog giver for Troværdigheden af Hr. v. Thieles Forsikkringer angaaende Udførelsen af Art. V, tør man billigviis ogsaa bedømme hans Benægtelser angaaende Oberst Stoffels Ærinde. Den preussiske Regjerings Ønske, om at omgive Sagen med den største Hemmelighedsfuldhed, er ganske naturlig, og det er ikke første Gang, at Forhandlinger af den Natur mellem Keiser Napoleon og Grev Bismarck have kunnet skjules for de øvrige Cabinetter, indtil Virkningerne af dem vare indtraadte.

At dømme efter Hertugen af Gramonts Udtalelser, turde Tiden for Forhandlinger overhovedet være afsluttet, om end den stiltiende Vaabenhvile endnu ikke vil blive brudt i de næste fem eller sex Maaneder. Ifølge Rapporter, som jeg har havt Indsigt i, benægter Grev Bismarck med ligesaamegen Bestemthed, ja Skarphed i sine Udtryk, Frankrigs Competence, til at blande sig i Tydsklands Anliggender overhovedet, som Grev Daru, naar han udtaler sig om Pragers. 397Fredens nøiagtige Overholdelse fra Preussens Side som Betingelse for Fredens Vedligeholdelse.

Her mangler det heller ikke paa krigerske Symptomer, og det er især fra Ruslands Side, at man foruroliges. En af Grev Beusts væsenligste Præoccupationer under den nærværende indre Krise, er Krigsbudgettets rundelige Forsyning fra Delegationernes Side, og frygter han ved disses eventuelle Sammenkaldelse især de nu aftraadte Ministres, navnlig Giskras Opposition. Uagtet man alt kan forfølge den russiske Regjerings Forberedelser til et Felttog paa Østerrigs Østog Sydgrændse, antager man dog her, at den russiske Armee ikke vil være slagfærdig og bevæbnet efter de nyere Systemer inden et Aar, til hvilken Tid ogsaa de for dens Operationer nødvendige Jernbanelinier ville være fuldførte. Det turde derfor stemme med Hertugen af Gramonts Yttringer, at Frankrig agter at aabne Felttoget mod Preussen, hvis et saadant skulde blive nødvendigt, henimod Begyndelsen af næste Vinter, forinden Preussens sandsynlige Allierede endnu er rustet, og den preussiske Hær er henviist til dens nu noget forældede Bevæbning.

C. Falbe.

Depeche Nr. 15.