Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1870-04-14)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 14. April 1870.

Jeg kan ikke undlade at sende Dem til Oplysning om Situationen et af Krygers seneste Producter til en Grosserers. 401Hansen her i Byen, hvor vanskeligt det end [er] at dechiffrere. »Jeg har funden mig foranlediget til at efterkomme hvad De under vor Samtale i Gaar Aftes søgte Dem nærmere oplyst om, nemlig, hvorvidt at de imellem D. og Preussen indledede ikke gaaende men staaende Forhandlinger i det nordslesvigske Spørgsmaal kan virke produserende(!) paa min Virksomhed her i Rigsdagen og mener jeg at det vil blive Dem klart naar jeg anfører at disse Forhandlinger hvortil Preussen i sin Tid tog Initiativet, aldrig fra Preussens Side har været oprettede(!) for at skulle føre til nogetsomhelst men at Preussen der ikke var tilsinds at slippe Noget af sit Bytte dog har troet at skylde sig selv den Forsigtighed, at maatte gjøre Et og Andet for dog ikke at staae altfor blot og aabenbare den intet gjorde for at efterkomme Pragerfredens Forpligtelse, han har altsaa paabegyndt disse Underhandlinger og Bismarck maa være vore D. dobbelt taknemmelig(!) for at Danmark er gaaet ind paa hans Forslag. De pleis ikke, der har i 2 Aar ikke væxledes 2 Ord; de ere altsaa staaende og det er netop det Bismarck ønsker og hvorfor? fordi at saalænge Forhandlingen ikke er formel og officiel afsluttede bestaae de endnu og noksaa længe kan disse og tjener disse til at beskytte Bismarcks Bytte for en eventuel Fare og navnlig for at blive anmodet inden en vis Frist at gjøre sin [Pligt] imod Nordslesvig, han vilde herimod vægre sig med disse Underhandlinger, han vilde kunne appellere til Europas Dom og sige, der seer I hvorledes man behandler os der har saadan en redelig Villie for at ordne Spørgsmaalet ad fredelig og fortrolig Vei men vore Bestræbelser ere ikke lykkedes endnu men Underhandlingerne fortsættes, og i en vis Henseende maa Bismarck faae Ret og Slesvig 1) Uret. —

Naar jeg stiller en Interpellation i Salen og naar at denne blir understøttet og saa man troer nu maa der komme nogets. 402afgjørende, idet at Interpellationen er rettet paa at Bundescantzleren ved en høitidelig Declaration i Salen opfordres til at Hans Majestæt ikke agter at opfylde Pragerfreden og at den nordslesvigske Befolkning fra Dags Dato maa betragte sig som Kongen af Preussens definitive Undersaatter, aldrig bequemmere vilde Bismarck slaae Sagen til Jorden som ved i 2 Ord at erklære som Svar paa Interpellationen at han ingen Oplysninger kunde give til Huset om en Sag hvorom der svævede Underhandlinger med Udlandet. Og naar jeg vilde tye til Frankrig der har hjemlet Nordslesvig sin Ret ved § 5 og det slet passede Frankrige at gjøre sit Princip gjeldende, vilde da Svaret ikke ligge nær og at Udenrigsministeren vilde sige, hvor troer De at Frankrig, hvis Politik er Freden, kan eller tør overtage sig det Ansvar at gjøre min Indvending gjeldende i et saa stort og farligt Spørgsmaal, der tilmed søges ordnet ved de Forhandlinger, der længe have fundet Sted imellem Danm. og Preussen.

Seer De den beskyttede Hegn som Bismarck er dækket ved fra alle Sider.

25

Deres
H. A. Kryger.«

Mirabile visu! at den samme Mand og Parti som saa haardt har maattet bøde for Kryger, vedblivende vil beholde ham som Udenrigsminister (vid. Dagbladet), thi dette er egentlig hans Mening, og han har den faste Tro trods Alt hvad der er skeet at det saa vilde gaae bedre. Gud holde sin beskjærmende Haand over det lille Land, at det ikke skal geraade i Daarekisten. — . . .

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer. — Læsningen er paa flere Punkter meget usikker.