Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev BREV TIL: Christian 9. FRA: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev (1870-07-25)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Kongen.
Kjøbenhavn, 25. Juli 1870.

Allerunderdanigst Forestilling.

Samtidigt med at Deres Majestæts Neutralitets-Erklæring udgaaer til Preussen, bliver det saa meget mere nødvendigt, at Forordningen af 4de Mai 1803 om hvorledes de Handlende og Søfarende have at forholde sig, naar Krig finder Sted mellem fremmede Sømagter, paany sættes i Kraft, som det i den nærmeste Fremtid lader sig forudsee, at den franske Flaade løber ind i de Danmark omgivende Have og at Søkrigen saaledes tager sin Begyndelse. Allerede i 1854 da ovennævnte Forordning traadte i Virksomhed paa Grund af den orientalske Krig, viste det sig imidlertid nødvendigt at tilføie visse Forandringer og Tilføielser, som den senere Lovgivning medførte, og dette er endnu mere Tilfældet nu, paa Grund af de sidstforløbne 16 Aars i flere Henseender gjennemgribende Reformer i Søfartsforholdene, navnlig ogsaa i Tilfælde af Krig.

I denne Henseende tør jeg

1. gjøre opmærksom paa, at Loven af 13de Marts 1867 om danske Skibes Registrering i § 2 udtrykkelig har ophævet det tidligere i Krigstilfælde paabudte latinske Søpas, saa at nu i Krig som i Fred Nationalitets- og Registrerings-Certificat, eller forsaavidt Skibet ikke overstiger 20 Tons og alene benyttes i indenlandsk Fart,Maalebrev udstedt i Overeensstemmelse med den anførte Lov er tilstrækkeligt til at bevise Skibets Nationalitet. Ved Siden heraf tillader imidlertid Lovens § 31 midlertidigt, at Skibe, som ere i Besiddelse af Maalebreve, udfærdigede efter de hidtil gjældende Regler, fremdeles kunne seile med disse Papirer, saalænge de efter Lovgivningen ere gyldige, og for disse Skibes Vedkommende kunde der altsaa fremdeles være Spørgsmaal om at sætte Bestemmelserne om latinsk Søpas i Kraft. Fordringen om latinsk Søpas har imidlertid altid viist sig snarere at forøges. 552end formindske Vanskelighederne, de store Sømagter, navnlig England og Frankrig, have i sin Tid renonceret paa at vore Skibe i Krigstilfælde forsynedes med latinsk Søpas, naar deres Nationalitet paa anden tilfredsstillende Maade lod sig godtgjøre; der vilde let opstaae Forvirring, naar nogle danske Skibe fandtes i Besiddelse af latinsk Søpas, andre derimod ikke; og endelig vilde det blive nødvendigt, hvis man bestemte sig til at paalægge de ovennævnte neppe meget talrige Skibe at løse latinsk Søpas, at sætte et stort og vidtløftigt Apparat igang, der let kunde give forøget Anledning til Svig og som neppe vilde komme til at virke, før Krigen muligviis allerede var tilende. Under disse Omstændigheder og efter derom at have confereret med Finantsministeriet, har jeg troet at turde bringe i allerunderdanigst Forslag, at Forpligtelsen til at løse latinsk Søpas i det Hele bortfalder ogsaa for de danske Skibe, som endnu seile med de ældre Papirer.

2. Med Hensyn til Bestemmelsen i Forordningens § 8, hvorefter Halvdelen af Mandskabet ombord paa danske Skibe i Tilfælde af Krig skal bestaae af danske Søfolk, maa dette Punkt ansees for at være bortfaldet ved Loven af 23de Januar 1862, uden at denne Forandring kan antages at være i Strid med nogen almindelig folkeretlig Grundsætning saalidt som med Traktaten med Preussen af 17de Juni 1818, Art. 17, da denne er ophævet ved senere Traktat af 26de Mai 1846 Art. 9.

3. Ved Pariserconventionen af 16de April 1856 om neutrale Staters Rettigheder under Krig mellem fremmede Sømagter, ere vigtige Regler givne om Kaperi og om neutralt Flag og Ladning. Ved Bekjendtgjørelse af 21de Mai 1859 ere disse Bestemmelser vel allerede publicerede her i Riget, men da de i væsentlige Punkter tjene til nærmere at forklare og forandre Forordningen af 4de Mai 1803, turde det være passende her paany at indskjærpe dem.

4. Med Hensyn til Forbudet mod at forsyne nogen af des. 553krigsførende Magter med Krigscontrebande maa det ansees for hensigtsmæssigt ikke at forsøge paa nærmere at definere dette meget omtvistede Begreb, men at lade sig nøie med at betegne det som de umiddelbart til Krigsbrug anvendelige forarbeidede Gjenstande. Jeg har troet i denne Henseende at handle rigtigst ved uforandret at bibeholde Bestemmelsen, saaledes som den findes affattet i Bekjendtgjørelsen af 20de April 1854, uden at dengang nogen betydeligere Modstand reistes derimod fra de krigsførende Magters Side.

Endelig

5. maa det ansees stemmende med Neutraliteten og tidligere Præcedents, navnlig i 1854, at erklære det for utilladeligt for Deres Majestæts Undersaatter tillands eller tilvands at tage Tjeneste hos nogen af de krigsførende Magter og navnlig at lodse deres Krigs- eller Transportskibe udenfor de danske Lodsfarvande.

Forsaavidt Ovenstaaende maatte finde Deres Majestæts Allerhøieste Bifald, tillader jeg mig i dybeste Underdanighed at andrage paa:

at jeg allernaadigst bemyndiges til ved en af mig som Udenrigsminister undertegnet Bekjendtgjørelse at sætte Forordningen af 4de Mai 1803 i Kraft med de anførte nærmere Bestemmelser og Forandringer.

Udenrigsministeriet, 25. Juli 1870.

Allerunderdanigst
O. D. Rosenørn-Lehn.

Indstillingen bifaldes.
Amalienborg Slot, 25. Juli 1870.

Christian R.

Pakke mrkt.: Henvendelse ang. Udvisninger. Neutralitet. Konc. og Dep. 1870-71. (Læg 10 G. Neutralitet 1870-71). U. A.