Regenburg, Theodor August Jes BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Regenburg, Theodor August Jes (1870-08-14)

Stiftamtmand Th. A. J. Regenburg til Justitsminister A. F. Krieger.
Skanderborg, 14. August 1870.

Kjære Krieger.

Den unge Krüger var af sin Faster bleven underrettet om Ansøgningens Indgivelse med Tilføiende, at hun frygtede for at han ikke fik Lov til at være i Ro hjemme, og at han derfor gjorde bedst i ikke at benytte Permissionen, dersom den skulde blive meddeelt. Under disse Omstændigheder finder den unge Krüger det selv rigtigst, at det betragtes som om ingen Ansøgning var indgiven, men beder om, at den maatte fornyes, dersom Forholdene skulde stille sig saaledes, at der paa den ene Side herfra ikke var mere til Hinder for hans Permission end nu, og paa den anden Side hans Tilstedeværelse i Hjemmet var baade nødvendig og mulig.

Jeg vil tilføie, at Krüger har flere forskjellige Eiendomme, der kræve personlig Tilsyn, at han vistnok er en ret formuende Mand, men at hele hans Formue stikker i disse Eiendomme, og at han derfor vel af og til kan være i Forlegenhed for rede Penge, hvis Tilveiebringelse da kræver Reiser m. m. Det er derfor yderst rimeligt, at netop Krügers Søster i høi Grad maa ønske Sønnens Hjemkomst, der vilde befrie hende for et Ansvar, som sandsynligviis trykker hende mere end egentlig selve Arbeidet. Til at ordne mulig opstaaende Pengevanskeligheder vil hun imidlertid kunne regne paa Salicaths Medvirkning, og det er som Forholdene staae vistnok i enhver Henseende rigtigst at Ansøgningen hviler.

Jeg har en sønderjydsk Kulsviertro paa vor Sags endeliges. 664Seier; men sørgeligt er det at see som det hidtil er gaaet i Frankrig, og man kan ikke undgaa at blive smertelig berørt deraf. En vis Tilfredsstillelse har det været mig at see denne Følelse komme frem her, paa Steder hvor jeg neppe havde ventet det. At Frankrig skal seire, og vi derved komme til noget af vor Ret har aabenbart været et stærkt Haab selv for dem, der ikke ønskede at bidrage noget dertil eller offre stort derfor. Folk paastaaer at Skanderborg Egnen skal være en af de mest søvnige, imidlertid skriver Biskop Brammer, som er paa Støvringgaard, at det der synes at interessere Be- boerne der ved Krigen er Savnet af de indkaldte Heste. Jeg kunde dertil føie Savnet af Mandskab i Høstens Tid, navnlig paa de større Gaarde. Dog kommer Høsten og som det synes godt ind, og den er over Forventning medens desværre Foderet er smaat.

A. Regenburg.

Kriegers Papirer. R. A.