Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1870-09-15)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Torsdag, [15.] September [1870].

Kjære Kammerherre.

I Forbindelse med Ministerens Skrivelse om Schmaltz, vil jeg meddele Dem at Heydebrandt i en privat Samtale med Petre, da denne forleden var her, har yttret sig meget bittert imod den danske Regering. Jeg veed dette fra Wyke, men De maa ikke lade Dem mærke med til Petre, at W. har sagt mig det. H. sagde Petre

1) at den danske Regering havde gaaet paa Ræveklør m. H. t. Cadores Mission og at vi virkelig vare ifærd med at slutte os til Frankrig da Affairerne ved Wörth og Forbach paa eengang giorde os forsigtige.

2) at Regeringen intet havde giort for at beskytte Schmaltz.

3) at han selv havde hørt Soldaterne naar de gik hjem fra Fælleden synge Marseillaisen under Gevær og

4) at man paa en Sangerkneipe i Tivoli havde seet en Sangerinde i Coustume synge Mars, og svinge den franske Fane, samt træde den tydske Fane under Fødder.

Jeg troer at Listen paa vore Synder her er fuldstændig, dog skal jeg ikke sværge paa om en eller anden er gaaet mig af[!] Glemme. Hvor comiske nogle af disse Klager end ere, eller netop fordi de ere det, giør det mig ondt thi jeg troede H. bedre stemt mod os og det destomere da han virkelig ligeoverfor mig personlig har været fortræffelig og jeg troer endog hjertelig. Jeg troer at han endnu ikke har skrevet noget Ondt hjem, thi hvis jeg forstod Wyke ret, tilføiede han udtrykkelig til Petre at han først vilde giøre det hvis der blev Spørgsmaal om Art. V.

Jeg forklarede hvert enkelt Punkt til Wyke og bad ham ved passende Leilighed at berigtige som af sig selv disse Misforstaaelser, hvad han lovede. Nr. 1 kan jeg ikke godt omtale selv til Heydebr. men jeg bad W. ved Leilighed giøre det, idet jeg lykkeligvis kunde erindre ham om en lang Samtales. 732som jeg allerede d. 19. Juli havde med ham og hvori jeg meget bestemt udtalte den Mening og Overbevisning at vi vilde forblive neutrale og hvoraf han altsaa kunde see at dette var Regeringens Mening længe før man endnu anede at det vilde gaae Frankrig saa galt. — Naar iøvrigt Baron Rosenørn Intet havde sagt til Heyd. om Cadores Mission, laae det i et Hensyn som Wyke let vilde vurdere. Det vilde ikke være gentlemanlike, naar Keiseren sendte en fortrolig Mission hertil, saa at fortælle Heyd. hvad han bragte og hvad vi svarede. Hvad der kom ham an paa at vide, var at vi ikke forlod vor Neutralitet, og det vare de kgl. Gesandtskaber blevne instruerede til at sige, hvis man spurgte dem. Forresten talte vore Handlinger bedre end alle Ord.

Om Nr. 2 skal jeg selv tale med H. og vise ham Politirapporten, samt den Artikel der ganske rigtigt findes i Freischütz. Jeg vil tage Anledning dertil af de forskjellige Artikler i tydske Aviser.

Om Nr. 3 sagde jeg at det var for smaaligt, thi Soldaterne fik paa Marsch Lov til at synge hvad de vilde. Som Student havde jeg selv mange Gange sunget »Kung Carl«, hvad der dengang var meget værre.

Hvis det i Nr. 4 var sandt, at den tydske Fane var traadt under Fødder, vilde jeg ønske at Hr. H. havde underrettet os derom da saa naturl. Politiet strax skulde være blevet giort opmærksom derpaa. Forresten tvivlede jeg derom. Det Samme giorde Wyke, fordi Diplomaterne altid besøge alle Steder i Tivoli og Ingen havde seet eller omtalt det paastaaede Factum. H. havde da trukket sin Anklage tilbage, og indrømmet at det nok ogsaa kun var een Gang at det var skeet.

De seer at det Hele seer stygt ud thi Heyd. synes næsten ikke engang at være de bonne foi. Det samme Indtryk faaer jeg af Hr. Schmaltz hvis det virkelig forholder sig som der er berettet Dem efter Deres Rrev idag ¹Maa være det som Nr. 924 trykte.), at han har klaget is. 733Berlin paa samme Tid som han har udtalt sig til Politiet her saaledes som De seer i Rapporten. Jeg skal forresten lade Lobedanz ¹Antagelig Forfatteren E. A. Lobedanz (1820—82).) skrive lidt om den schmaltzeske Historie i Hamb. Nachr.

P. Vedel.

P. Vedels Privatpapirer.