Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1870-09-28)

Direktør P. Vedel til Udenrigsminister Baron Rosenørn- Lehn.
Onsdag Aften [28. September 1870].

Kjære Excellence.

Da jeg paa Grund af Landsthingsvalget maaskee kommer noget senere i Ministeriet imorgen tillader jeg mig paa næste Blad at skrive den Motivering som jeg antager at være tilstrækkelig til Statsraadet.

P. Vedel

Naar jeg allerunderdanigst maa fraraade Deres Majestæt at antage den i den forelæste Throntale indeholdte Passus om Slesvig, have følgende Grunde været bestemmende for mig.

1. Maa jeg ansee Gjentagelsen af at D. M. fastholder Haabet om en Opfyldelse af Pragerfredens Art. V for at være fuldkommen overflødig. Hverken i Danmark eller i Slesvig eller i Udlandet tvivler Nogen derom og den sidste Tids heftige Discussion i alle europæiske Aviser beviser tilstrækkelig at det slesvigske Spørgsmaal ikke behøver at gjenkaldes i Erindringen.

2. Maa jeg ansee denne Gjentagelse under de nærværende Omstændigheder for at være skadelig. Af de Uindviede vil denne Passus opfattes som en Antydning af at der ligger Noget til Grund for Avisernes Efterretninger om at Spørgsmaalets. 747skulde nærme sig en Løsning, og navnlig i Slesvig vil denne Vildfarelse kunne bidrage til at styrte mange Dansksindede i Ulykke. Af de Indviede vil den omtalte Passus derimod let betragtes som en uforsigtig Udfordring til den tydske Regering. I Berlin endelig erkjender jeg at man maaskee med Ligegyldighed vil oversee en saadan Udtalelse, men det er ogsaa meget muligt at den tydske Regering vil opfatte Udtalelsen netop nu som en Trods, der vil gjøre den endnu hensynsløsere i sin Optræden mod de Danske i Nordslesvig.

3. Maa jeg ansee det for at være under D. M.s Værdighed at det bliver en staaende Passus i Throntalerne, som med liden Variation gjentager sig indtil den taber al Betydning.

Af disse Grunde tillader jeg mig altsaa i dybeste Underdanighed at foreslaae at den nævnte Passus udgaaer og at Throntalen indskrænker sig til om de udenrigske Forhold at udtale sig saaledes:

Vore Forhold til Udlandet ere forblevne uforandrede i det forløbne Aar og Vi nære Ønsket og Haabet om at de i det kommende ville udvikle sig videre til Held for Landet. ¹Sml. S. 798.)

Oreby.