Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1870-10-13)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Torsdag, 13. October [1870].

Kjære Kammerherre.

Jeg troer at vi ere enige om

1. at der efter Freden vil skee Noget fra Preussens Side for at bringe Art. V til en Slags Udførelse og

s. 7602. at dette ikke vil gaae ud paa Tilbagegivelsen af Slesvig indtil N. for Flensborg;

Tvivlen er om 1) Tilbudet vil gaae til Sydgrændsen af Aabenraa, 2) om det bliver uden eller med Garantier og 3) om der tillige tilbydes (sic) en vidtgaaende Alliance. Jeg kan ikke troe at man vil vise sig særdeles genereux og tænker altsaa at man tilbyder et Alternativ enten Aabenraa og Haderslev med de gamle Garantier — maaskee med Opgivelse af den directe Klage til K[ongen] af Pr[eussen] — eller et lille nordligt Stykke uden Garantier. En of- og defensiv Alliance anseer jeg for meget farlig fordi det øvrige Europa da taber al Interesse for vor Existens, Garantier der undertrykke det danske Element i Kjøbstæderne for en umulig Betingelse. Neutralisation af Danm. troer jeg ikke at ville kunne opnaaes, thi den er alene rettet mod Preussen og hvem skulde overholde den, naar det kom til Stykket? Engl. giør det saamænd ikke, thi det har langtfra ikke en saa stor Interesse deraf som af Belgiens Neutralitet, og det har i alt Fald ikke altid været sikkert at Engl. alvorligt vilde forsvare Belgien, maaskee med Undtagelse af Antwerpen. Tro ikke at jeg ikke meget godt seer den politiske Fordeel og jeg kunde næsten fristes til at sige Nødvendighed der vilde ligge for os i at modtage Pr.s Tilbud om et større Stykke med Garantier, men jeg kan dog ikke forsone mig med den Tanke at vi nu bedre end tidligere skulde kunne paatage [os] den Slags Garantier. Saaledes bliver der efter min Opfatning kun tilbage at opgive alle videregaaende Forhaabninger og slaae sig til Ro med et Stykke Haderslev Amt — det er trist, men hellere det sikkrere og mindre end det større og farlige. Med vor Forfatning og vore stærkt national-grundvigske Elementer bør vi efter min Mening omhyggelig undgaae at paatage os videregaaende Forpligtelser til Fordeel for tydske Slesvigere. Saaledes stiller Sagen sig for mig nu, men Spørgsmaalet ligger jo endnu ikke for og vi have vel god Tid at sove derpaa før vi skulle decidere os. Forresten har jeg aldeless. 761ingen Idee om hvorledes Ministrene dømme derom, undtagen forsaavidt at jeg nok troer at Forskjellige trygt haabe paa at Bismarck skal bringe os Als og Dybbel med Flensborg paa en Præsenteerbakke uden nogensomhelst Fordring om Garantier.

Jeg har naturligvis ligesom De ærgret mig over Dagbladets Paastand angaaende den fransk-jydske Telegraf, men det er umuligt at begynde paa at berigtige Dagbladets Assertioner. Ganske vist er det at Fenger, Hall og selv Krieger insisterede stærkt paa Concessionen og at Tietgen-Raasløff satte Alt i Bevægelse for at faae den, men Udenrigsministeriet erklærede saa bestemt og gientagende Nei, at tilsidst alt Spørgsmaal derom faldt, og det var sandelig ikke af Hensyn til England at vi negtede Samtykket, thi vort første og bestemte Afslag var givet før Gladstone havde fjerneste Anelse om Sagen. Jeg vedlægger til Deres egen Oplysning Afskrift af vore to Skrivelser til Finantsministeriet, 1) ved Siden af hvilke der naturligvis ligger mangfoldige Samtaler, der kunde være endnu mere uforbeholdne fra vor Side end Brevene vare det.

Men hvad siger De da til Englands Discretion, thi De har vel i alt Fald i Dagbladet seet omtalt Granvilles Depeche om at »K. af Dmk.« udbad sig Engl.s og Rusl.s Understøttelse i Paris for at slippe for en Pression af Cadore! 2) Og det er Grev Bernstorff der er Overbringer af dette Bud! — See der er nu en af disse for mig ubegribelige Ting! Dagbl. snakker om alt Andet og giør Spektakel, hvor der var al Grund til at tie, men ved denne Leilighed, hvor jeg i Dagbladets Sted vilde have interpelleret Regeringen for at erfare om man virkelig har spillet en saa jammerlig Rolle som det paastaaes — der tier Dagbl., Fædrel. et tutti quanti bom stille!

I disse Dage skulle vi destoværre til at forelægge Rigsdagen en Meddelelse og Aktstykker til Oplysning om vors. 762Politik under Krigen — jeg foreslog at man skulde underhaanden lade Rigsdagen vide at en Forelæggelse vilde skee, men først efter Freden, dog det lykkedes mig ikke at vinde andre end Baron Rosenørn derfor. Trods alle vore Bestræ- belser for at sikkre Discretion m. H. t. disse Aktstykker er jeg dog bange for Følgerne. Forresten kan jeg ikke ret troe paa at man virkelig vil Ministeriet tillivs, som De veed, skulde Angrebet i saa Fald være paa de 5 Mill. Creditbev., hvoraf Fenger vel kun har brugt 500/000 Rbd., men som han dog vil beholde heelt som Kassebeholdning ͻ: en For- øgelse af Statsgiæld af 4½ Mill. uden umidd. Nødvendighed. Jeg troer nok at, var jeg Rigsdagsmand, sagde jeg Nei dertil.

Det er meget behageligt at den engelske Coureer giver mig en sikker Leilighed til at samtale med Dem, og jeg haaber at De stadigt vil lade mig ligeledes høre fra Dem ad denne Vei.

P. Vedel.

Quaades Papirer. U. A.