Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1871-03-11)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
[Kjøbenhavn,] Lørdag 11. Marts 1871.

Kjære Kammerherre,

Jeg faaer kun Tid til at skrive et Par Ord med Krarup og maa derfor fatte mig i største Korthed.

Falbes Depeche som De forleden modtog herfra i Telegram ¹⁾Nr. 967-68. kom idetmindste mig temmelig uventet thi hvorvel en Tripelalliance nok kunde ligge i Luften og jeg nok forstaaer at Bismarck kan ønske at stadfæste Brusseler-Freden ²⁾Der maa menes de Forhandlinger, som ifølge Fredspræliminærernes Art. VII af 26. Februar 1871 skulde føres og uden Resultat blev ført i Bruxelles om den endelige Fred. ved et europæisk Forbund, saa seer jeg dog ikke at Busl. og Øst. have nogen sær Interesse af at stille sig som Caution uden at faae Noget for det og det er mig uklart hvad det skulde være uden det orient. Spørgsmaal men 1° kunne begge disse 2 mødes i en fælles Interesse og 2° kan Bismarck ville gjøre sig England til Fjende?

Det forundrede mig derfor ikke at De svarede at det endnu havde langt frem med denne Tripelalliance og ligesaalidet at s. 14De ligesom vi meente at vi ikke bør opfordre Beust til ved denne Leilighed at trænge paa Art. V.s Opfyldelse. Vore Grunde ere 1) Beust har ingen Grund til at interessere sig særlig for denne Sag og vil neppe heller giøre det. Art. IV er gaaet uden videre, ¹⁾Ved Pragfredens Artikel IV anerkendte Østrig 1866 Opløsning af det tyske og Dannelsen af det nordtyske Forbund og gav sit Samtykke til en Union mellem de tyske Stater syd for Main-Linien, der atter skulde kunne indgaa en Forbindelse med det nordtyske Forbund. Vedels Mening maa være, at Østrigs Ret er krænket ved, at den tyske Enhed ikke er kommet i Stand paa den Maade, som forudsættes i Pragfredens Art. IV. Sml. Nr. 1058. for ham er Art. V endnu mindre. 2) Han kan ikke giøre og vi kunne ikke henvende os til ham uden ved at fremhæve Retten og Forpligtelsen efter en Fredstraktat og Øieblikket er neppe gunstigt for at pukke paa Ret. 3) Hvad vi skulle kunne faae, kan kun naaes ved Preussens egen gode Villie, og den vil neppe fremmes ved Beusts Forestillinger. Skal Noget kunne gjøres i den Henseende var det fra Rusland.

Men det næste Spørgsmaal er saa, om selv Rusland kan og vil Noget. Af Gortchakow venter jeg ikke synderligt og er bestyrket endeel deri ved M’s ²⁾M’s ɔ: Mohrenheims. Yttringer og Keiserens venskabelige Interesser har jo saa ofte men altid forgiæves været anvendt! Men fremfor Alt risikere vi ikke at vi derved ledes ind i Dilemma’er af meget farlig Natur? Her gaaer allerede i 14 Dage almindelig Rygtet om at der snart vil komme Forslag fra Preussen og den meest udbredte Version lyder paa Indtrædelse i Toldforbundet (det tilføies endog: for Halvøen alene!) mod at faae hele Slesvig eller Flensborg Linien. Undertiden varieres det derhen at det er et offensivt-defensivt Forbund der skal foreslaaes, osv. Heydebrand selv gjør undertiden Indtrykket som om han frygtede snart at blive Overbringer af Noget, men han har vel Intet bestemt at gaae efter. — Risikere vi nu ikke at fremskynde deslige Forslag hvis vi bad Rusland om at bringe Sagen frem?

s. 15Jeg fortæller Dem ikke Carl d. 15des forfærdelige Uheld med Brevet til den franske Officer, og Dues Ubehændighed ved den Leilighed fordi jeg antager at De kjender det Hele. ¹⁾Carl XV havde gennem den svensk-norske Gesandt i Berlin F. G. K. Due ved Aarsskiftet 1870—71 sendt et Brev til en fangen fransk Officer, Verrier; Brevet blev læst af den preussiske Regering og sendt tilbage til Due. Iflg. Depeche Nr. 20 af 1. Marts 1871 fra W. Scheel Plessen til Rosenørn-Lehn lød den omtalte Passus: »Je regrette de devoir assister à ce combat les bras croisés, moi et les Suédois qivon appelle les Français du Nord, nous espérons que le jour de la vengeance viendra. Nous nous armerons lentement, mais avec vigeur.« Ordlyden var dog ikke nøjagtig denne. Sml. Hallendorff, Från Karl XV.s Dagar, S. 181 f. — Jvf. Kriegers Dagbøger V, 135.I modsat Fald skal jeg ved Leilighed kunne meddele Dem den interessanteste Passus i Brevet, der af Bismarck er i Afskrift sendt Bichthofen ²⁾Emil Karl Heinrich von Richthofen (1810—95), det nordtyske Forbunds og senere det tyske Kejserriges Gesandt i Stockholm 1868—74. til Efterretning.

P. Vedel.

Quaades Papirer. U. A.