Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1871-03-28)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
[Kjøbenhavn,] Tirsdag 28. Marts 1871.

Kjære Kammerherre,

. . . Deres Formodning om St. Ferriol og hans Forhold til Bogen hos Vissing 2) og Avisudtalelserne er bestemt ubegrundet. Han er meget langt fra at drive den Slags Intriguer, han er saa nedbøiet at han undgaaer Berøring med Alle og han har en naturlig Degout for Aviskunster. Løsningen af Hemmeligheden ligger meget nærmere og De kan finde den i s. 26Aften i Monrads Artikel i Berl. Tid. 1) De maae ikke tage Feil af Stemningen hos os, den er virkelig meget stærk antitydsk, naar jeg undtager i de høieste Kredse. Der er mange ellers forstandige Folk som i deres Hjerter bebreide Regeringen at den ikke gik med Frankrig i Juli og saa blinde ere de at de troe at Pr.s Overmagt mod Frankrig da vilde have været ude af Stand til at seire. — Der var forresten nogle Udtryk i Deres Brev som bragte mig til at troe at De maaske vilde advare mig mod at have formeget at giøre med St. Ferriol. Senere har jeg forstaaet Ordene anderledes men har De hørt Noget i den ovennævnte Retning saa gjør mig den Tjeneste at sige mig det. Jeg seer nemlig hyppigt St. F. som jeg har stor personlig Sympathi for, da han tager sin Ulykke saa alvorligt og inderligt og som jeg saameget hellere viser større Hensynsfuldhed end jeg ellers vilde det, som jeg under Cadores Nærværelse her kom til at staae i hans Øine som meget antifransk, da jeg i en længere Samtale med C. i St. F.s Nærværelse saae mig nødt til at sige den Første og den fr. Regering adskillige haarde Sandheder. 2)

Krüger har bedt om at Schleisner maatte faae lidt Understøttelse til at reise til Berlin for at holde vor gamle Bams med Selskab under Parlamentssessionen. Ministeren vil tilstaae denne Begiæring og da jeg veed at De ikke har noget imod Schl. har jeg ikke søgt at hindre dette.

Rygterne om preussiske Forslag have som De vil see af Aviserne her forskrækket Folk meget. Handelsstanden erklærer at en Tiltrædelse til det tydske Toldforbund vilde ødelægge hele vor Handel og Politikerne ansee en saadan Tiltrædelse omtrent som en politisk Incorporation. Vi undgaae den paatænkte Interpellation af Termansen 3) om Nordslesvigerne s. 27(idetmindste har han lovet mig det), takket være Deres bedre Efterretninger om Sagens Stilling, men maaskee faae vi en anden om det politiske Spørgsmaal. Det vil vise sig idag. 1) Forresten vil De af Depechen til Dem og den til Falbe see hvorledes vi overhovedet staae og hvad vi dømme om Forholdene. 2)

Krigsministeren vil sende nogle Officerer ud paa deres egen Haand for at lære hvad de kan. Da han overlader dem selv at vælge hvor de finde bedst Leilighed til at lære, begiærer han ingen Tilladelse for dem i Berlin, men de ville paa det Sted hvor de ønske at see Noget, henvende sig til den Øverstcommanderende og spørge ham om de som danske Officerer kunne vente Adgang dertil. Saasnart de reise herfra, skulle deres Navne blive Dem officielt meddeelte. Jeg har sagt Kongen at jeg frygtede for at de Commanderende ikke kunde give dem slig Adgang, naar Tilladelse ikke var givet i Berlin, men det sagde han at han vilde risikere. Haffner fortalte mig forresien at da vi begiærede Tilladelse for Fog og Güldencrone 3) skulde man i Versailles have sagt: »endlich«! — altsaa man havde længe ventet paa at vi indfandt os. Mon?

A propos den upaalidelige Person som Fædrelandet igaar Aftes omtaler m. H. t. de ovenberørte Rygter er Molzen der rumler paany, men jeg troer at jeg har sikkret Baron Rosenørn mod alle Misforstaaelser m. H. t. ham. 4)

P. Vedel

Quaad.es Papirer. U. A.