Quaade, George Joachim BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1872-01-28)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenøm-Lehn.
Berlin, 28. Januar 1872.

. . . Jeg troer ikke man kan tillægge Krygers Sammentræf med en formeentlig preussisk Statsminister synderlig Betydning. Min Mening er, ligesom Deres Excellences, at Sagen Intet har paa sig. Jeg forstaaer ikke, at Kr. nu mener, at den paagjældende var Eulenburg, thi denne er, som bekjendt, activ Statsminister, medens Kr. betegnede sin Mand for mig som Staatsminister ausser Dienst. Da Kr. fortalte mig Sagen, nævnte jeg forskjellige Statsministre a. D. for saaledes muligen at bringe ham paa det rette Navn, men jeg nævnte kun Preussere saasom blandt andre, Grev Lippe 2) og Hr. v. Bernuth 3), dog uden Resultat; og senere har jeg, saaledes som jeg har skrevet til Vedel, 4) tænkt mig at vedkommende kunde være den tidligere badensiske Udenrigsminister Baron Roggenbach 5); og da min svenske Collega, Due, nylig sagde mig at Roggenbach for ham havde udtalt sig i en for os meget gunstig Retning om det slesvigske Spørgsmaal, er det atter faldet mig ind, at det kunde være ham, der havde givet Kr. det omhandlede Raad. Men Roggenbach er Medlem af Rigsdagen, medens Kr. i sin Tid sagde, at den han meente, saavidt han troede,s. 92ikke var Medlem af denne Forsamling. Kr. fortjener vist al Paaskjønnelse for sin gode Villie og mageløse Iver og Udholdenhed; men hans Referater om hvad der foregaaer i Rigsdagen her, ere ofte noget ufuldstændige og forhastede, idet det tydske Sprog endnu altid er ham temmelig fremmed.

Afseet herfra viser der sig imidlertid dog for mig oftere Tegn paa, at man her gjerne vilde have det slesvigske Spørgsmaal ud af Verden. Men jeg troer at Sagen udelukkende beroer paa Bismarck og selvfølgelig Kongen. Der kan derfor, efter min Mening, saamegetmindre bygges noget paa hvad Andre sige, som disse sikkert ikke kjende Bismarcks Tanke; hvortil kommer, at Folk, naar man har dem enkeltviis for sig, ofte, blot for at være behagelige, sige Ting, som der ikke ligger noget Videre bagved. Men forresten sagde gamle General Wrangel forleden ved Ordensfesten paa Slottet, i to preussiske Generalers Paahør, til mig, at det slesvigske Spørgsmaal snart maatte ordnes forat det kunde komme »ins Klare« mellem Danmark og Preussen. Jeg kan imidlertid ikke tillægge dette nogen Betydning, og mange mene ogsaa at Wrangel har overlevet sig, saavelsom ogsaa den Indflydelse han maatte have havt. ...

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.