Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1872-06-19)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
Kjøbenhavn, 19. Juni 1872.

Kjære Kammerherre.

Bille (Dagbladet) har nylig været i Berlin og der sat sig i Forbindelse med Deputerede og Journalister angaaende Art.V. Hjemkommen fra sin Rejse har han skrevet Baron Rosenørn et Brev til om sine Erfaringer, hvoraf det forresten s. 108viser sig at Halls ¹⁾C. C. Hall var Kultusminister. Efterretninger og hemmelighedsfulde Antydninger baserede sig paa hans Referater.

Bille siger: man er generet af Art. V, man vil gjerne stille sig i et godt Forhold til os (og Sverig-Norge), man giver Bismarck fuldkommen carte blanche m. H. t. denne Sag. Bism. vil ligeledes gjerne arrangere Sagen, Moltke er for den, og Kongen er ganske villig til ogsaa at ordne dette Forhold før han døer. Vi kunne just ikke vente Als og Dybbøl, dog var det maaskee ikke aldeles umuligt. Men vi maae tage Initiativet, Øjeblikket er meget godt nu, vi burde sende en Mand der kjender Bismarcks Maade at forhandle paa og det Hele kunde være hurtigt gjort. Man er villig til at opgive Fordringen om Garantier.

Det er Quintessencen af hans Brev. Da Baron R[osenørn] viste mig det — thi Hall som kjender mine Tanker har ikke talt derom til mig — sagde jeg at jeg troer ikke at det er sandt at M. og Kejseren vil give tilbage, derimod anseer jeg Bism. for altfor politisk udviklet til at han i Principet skulde være imod Sagen, hvis han vandt Noget derved. Jeg vil endvidere troe at Fordringen om Garantier ikke fastholdes i sin fulde Udstrækning, men dels troer jeg at der ikke er Tanke om Mere end en større Grændseregulering, dels vil man derfor have Mere end den Bevidsthed at opfylde Art. V taliter qualiter. Hvori dette Mere kan bestaae, forudseer jeg ikke, men man maa her være belavet paa at Udstrækningen af en eventuel Retrocession gradueres efter Størrelsen af hvad vi vilde love. Jeg tænker Muligheden af en mere omfattende Handelstractat, maaskee ogsaa directe politiske Forpligtelser. Jeg veed ikke hvad der i saa Henseende kan komme frem og det er Regjeringens Sag at vide hvad den eventuelt vil svare til Sligt, men det holder jeg paa, at det vilde være letsindigt at tage et Initiativ og ikke være klar forinden med sig selv om 1) hvor lidet man event, vilde lade sig nøje med s. 109og 2) hvorledes man vil stille sig til saadanne videregaaende Forslag, der maaskee kunde gjøres os.

Baron Rosenørn har indvendt mig:

1. at vi jo altid kunde trække os tilbage, hvis man ikke i Berlin vilde tilbyde os hvad vi ikke kunde være tjent med at modtage og at vi da i alt Fald Intet havde tabt ved at gjøre et Forsøg, som Mange herhjemme ansee for rigtigt.

Det benægter jeg. Efter min Mening staae vi slettere naar vi selv tage et Initiativ og da strax maae sige Nej til Tilbudet, for ikke at tale om at hvis man foreslog os et Forbund af politisk Natur, vilde vor Vægring fremkalde en bestemt Mistro til os, som dog, naar intet Spørgsmaal og altsaa heller ingen Vægring foreligge, i alt Fald kun er meget ubestemt.

2. om jeg da haaber paa at Pr. vil tage et Initiativ ligeoverfor os naar vi vente? Det er ganske vist det svage Punkt for mig, at jeg ikke med Sikkerhed tør sige Ja dertil. Ganske vist holder jeg for at Bism. er for regulair en Politiker til at han kan lide at en Art. staaer hen uløst og Billes egne Erfaringer gaae jo ud paa at man i det Hele i Tydskland ønsker at faae denne Sag ordnet. Men jeg erkjender at Tiden gaaer og hidtil har Intet viist sig. Imidlertid mener jeg at det i alt Fald er bedre ikke at courir les aventures og derfor bedst at vente.

Jeg forudseer at naar Ministeriet engang bliver fuldstændigt, naar Krieger og Haffner komme hjem vil dette Spørgsmaal blive rejst i Ministerraadet. Hall vil vist holde paa Billes Anskuelser og Krieger vil, som jeg haaber, høre paa hvad jeg kan sige derimod. Gjør mig den Tjeneste udførlig at sige mig Deres Mening, om en Underhandler, hvad enten det nu, som Bille havde tænkt sig, blev en særlig Underhandler ͻ: Grev Fr., eller den ordinære Gesandt, — uden Skade under nærværende Omstændigheder og uden yderligere Instruxer om event, at gaae ind paa nogen Contraydelse af os, har Udsigt til at kunne faae Andet ud af det end at forplumre vor Stilling

P. Vedel.

Quaades Papirer. U. A.