Quaade, George Joachim BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1872-09-01)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 1. September 1872.

Deres Excellence vil erindre en Yttring af Fyrst Bismarck med Hensyn til det nordslesvigske Spørgsmaal, som jeg har omtalt i et af mine sidste Breve, uden at nævne min Kilde. Da jeg kan benytte K.herre Krags Af reise til Kbhvn., tilføier jeg nu, at hiin Yttring er bleven mig directe meddeelt af Redacteuren af Kölnische Zeitung, Dr. Kruse, som nylig tilbragte nogle Uger i Berlin, i Anledning af at han agter at tage fast Ophold her forat lede Redactionen af bemeldte Blad herfra.

Iøvrigt maa jeg tilstaae at jeg ingen synderlig Tillid har til at Kaisermødet skal føre det n.slesvigske Spørgsmaal til en Afgjørelse. Dersom det skulde ligge i F. Bismarcks Planer at frigjøre sig for dette Spørgsmaal ved at faae Østerrig til at annulere Art. V., saa troer jeg ikke vi behøvede at frygte for en saadan Plans Udførelse ved nærværende Leilighed, da Kaiseren af Rusland deeltager i Mødet. Men det forekommer mig ikke sandsynligt, at der overhovedet af dette Møde vil fremgaae positive Resultater i enkelte bestemte Retninger. Der vil jo naturligviis blive ført Samtaler og maaskee ogsaa blive truffet ganske almindelige Aftaler om forskjellige vig s. 136tigere Spørgsmaal og Eventualiteter, og af disse Samtaler og Aftaler kan der da senere vise sig særlige Virkninger; men i den nærmeste Fremtid vil man næppe faae Noget at see heraf; og jeg maa sige, jeg veed ikke i hvilken Grad Rusland interesserer sig eller formaaer at interessere sig for det nordslesvigske Spørgsmaal. Ved Deres Excellences Skrivelse til Kongen om dette Spørgsmaal, af hvilken Skrivelse Vedel nylig har sendt mig en Afskrift, 1) synes Ruslands Bestræbelser til vor Fordeel at maatte lettes ganske betydeligt; men vi maae vistnok være forberedte paa, at det russiske Cabinet, endog med den bedste Villie til at gavne os, ikke vil kunne benytte den forestaaende Leilighed til at gjøre sine Bestræbelser gjældende.

Imellem de herværende interimistiske Chargés d’affaires, — alle Ambassadeurerne og næsten alle Gesandter ere endnu fraværende — har der i den senere Tid gaaet det Rygte, at Rusland skulde have søgt at formaae Østerrig til at minde Preussen om Opfyldelsen af Pragfredens Art. V. Men er dette rimeligt? behøver Rusland Østerrigs Hjælp, ifald Sagen overhovedet er mulig? og vilde Sagens Udførelse lettes hos Preussen ved at Rusland søgte en Andens Hjælp dertil? Rygtet sagde iøvrigt Intet om hvorvidt Østerrig havde været villig til at opfylde Ruslands formentlige Begjæring. . . .

G. quaade.

Oreby.