Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1872-11-01)

Lensgreve C. E. Frijs til Direktør P. Vedel.
Frijsenborg, 1. November 1872.

Kjære Vedel! Ved idag atter at gjennemlæse Artiklen i »Fædrelandet« 1), som jeg kun foreløbigen og aldeles flygtig kom til at gjennemløbe med Øinene forleden, er jeg kommet til fuldkommen Klarhed over at den vanskelig vilde kunne være skrevet af Bille, hvorimod jeg antager den af Dem angivne Ophavsmand 2) for den sande og rette; han har aldrig elsket Dem, hvilket tydelig synes af Artiklen, og elsker endnu mindre mig for Tiden, saa jeg troer at der ved Ministre uden diplomatisk Erfaring sigtes nok saa stærkt til mig som til Rosenørn, idet han snarere troer ved dennes end ved min Hjælp at kunne vinde Posten i London, og desuden troer at det er min Langsomhed der er Skyld i at vi ikke plukkede den amerikanske Pære 3); De veed at jeg i saa Henseende selv ikke gjør mig nogen Bebreidelse og at jeg derfor tager denne Paastand fra hans Side meget koldblodig. Jeg anseer Raasløff for en meget habil men tillige for en farlig Mand, naar s. 144han ikke i et Ministerium kan finde stærke Kræfter, og jeg troer at det nu efterat han har været Krigs- og Marineminister vil være umuligt at benytte ham i en underordnet Stilling som Gesandt etc. etc. fordi han vil oversee hvilkensomhelst Chef og Lydighed har aldrig været hans stærke Side. — For Deres venlige Skrivelse bringer jeg Dem min hjertelige Tak; det har løbet mig koldt ned af Ryggen naar jeg har læst om Danmarks 2 Agenter i Berlin, thi jeg har men for- haabentlig i ængstelige Drømme tænkt mig Bille og Spidsmusen virkende i Forening for at slukke det sidste Gnist af Haab, og endda herved ikke fremkalde Andet end større Misstemning paa vor Side og paa den anden Side mere fremtrædende Overmod, saa at den Gevinst, som de Ulykkens Mænd der ville have en endelig Afgjørelse naar der ikke er nogen gunstig Chance blot fordi de lide af alfor uroligt Blod, [vil kunne opnaa], ikke engang ville høste [ͻ: vil give dem] nogen individuel Tilfredsstillelse; dog jeg trøster mig at denne Gang kan det Utrolige være Tilfældet at der er Røg uden nogensomhelst Ild.

C.F. frijs

P. Vedels Privatpapirer.