Falbe, Christian Frederik BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Falbe, Christian Frederik (1873-06-24)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Fortrolig.
[Wien,] 24. Juni 1873.

Hs. Excellence Baron Rosenørn.

Da jeg under Hs. M. Keiseren af Ruslands Ophold i Wien ¹⁾Den russiske Kejser kom 1. Juni 1873 paa Besøg til Wien. — Baron Alexander Jomini (1814—88) var Diplomat og meget betroet Embedsmand i det russiske Udenrigsministerium. i en af mine Samtaler med Hr. Baron Jomini berørte det tydske Riges Forhold udtalte han sig for Berettigelsen af Fyrst Bismarcks Politik, der havde ført til Tydsklands nærværende Udvidelse og Magtomraade. Da jeg hertil replicerede, at jeg ikke vilde frakjende Preussen og Tydskland Ret til ved en nærmere Sammenslutning mellem de enkelte Stater og ved en kraftigere indre Organisation at udvikle sin Magtstilling i Europa, men dog kun forsaavidt man holdt sig indenfor sine nationale Grændser og ikke gjorde Overgreb paa Naboernes Territorium, gav dette Baron Jomini s. 186Anledning til at yttre sig om den slesvigske Sags endnu uafgjorte Stilling. Han sagde, at Baron Mohrenheim i en Bapport ¹⁾Mohrenheim havde fremsat saadanne Synspunkter i Skrivelser til Gortchacow af 18. Februar og 14. April 1870. (Russiske Statsarkiver, Moskwa). havde udviklet, at der var to Forklaringer at give paa Grunden, hvorfor man fra preussisk Side endnu lod denne Sag henstaae uafgjort. Den ene gik ud paa, at Fyrst Bismarck forbeholdt sig sin Opgjørelse, naar nye Forviklinger maatte indtræde i Europa, for at have et Middel til at sikkre sig Danmarks velvillige Neutralitet med det Samme. Den anden Forklaring var den, at Bigskantsleren ventede paa en ny Anledning for at yppe Krig med Danmark og benytte Leiligheden til at fratage det hele Jylland, og tilføiede Baron Jomini, »dette syntes ham den rimeligste Forklaring, men i saa Fald vilde man jo have et Ord at sige med i den Sag.«

Baron Jominis Anskuelse bekræftes jo vistnok derved, at Fyrst Bismarck ikke benyttede Leiligheden ved Krigens Udbrud i 1870, til at afgjøre det slesvigske Spørgsmaal. Hvad det andet Punkt angaar, bør man vistnok gjøre sig Rede for, hvor lidet det hidtil har gavnet Danmark at have saa mægtige Allierede som Busland og England, til hvilke Magter Baron Jomini vistnok nærmest hentydede, og om det ikke vil lykkes Fyrst Bismarck henseet til den velvillige Tilslutning hans Politik har fundet hos disse lige saavel ved en senere som ved alle tidligere Leiligheder at neutralisere den Indflydelse som skulde gjøre sig gjældende i vor Faveur, henset til den velvillige Tilslutning hans Politik har fundet hos disse.

Da jeg ikke har villet overlade denne Beretning til Besørgelse med Posten, har jeg forbeholdt mig under min Congé personligt at afgive samme.

Falbes egenhændige Koncept til Depeche Nr. 17; Udfærdigelsen er ikke fundet. — U. A. Ges.ark. Østrig I—II Politiske Sager 1871—80.