Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev (1874-08-15)

Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
Kjøbenhavn, 15. August 1874.

Kjære Kammerherre!

Det er selvfølgelig ikke undgaaet Deres Opmærksomhed at de preussiske Autoriteter ere begyndte i den senere Tid at gaae frem med en overordentlig høi Grad af Hensynsløshed mod de danske Undersaatter i Slesvig, forsaavidt disse give sig af med Pressen, og at dette har havt flere Udviisninger tilfølge osv. Uagtet man jo nu vel maa sige, at man fra et aldeles preussisk Standpukt maaskee kan forstaae dette — det vilde jo heller ikke være os med, naar vi saae Tydskere herhjemme igjennem Pressen arbeide i en Retning, der gik imod, hvad vi maatte ansee for stemmende med Regjeringens Ønsker og Interesser — kan det dog ikke Andet end revoltere ethvert ærligt dansk Hjerte at see Landsmænd blive behandlede saaledes. Pressen har nu ogsaa begyndt med at beskjæftige sig med denne Sag og navnlig havde »Dagbladet« (hvoraf jeg vedlægger en Coupon) igaar morges et temmelig ubehageligt Stykke i den Anledning, ¹⁾»Dagbladet« 14. August 1874 Nr. 189 indeholder en ledende Artikel om Udvisningerne. Det hedder heri, at den dansksindede Presses Betydning i Nordslesvig fremgik af »den rasende og hensynsløse Forfølgelse«, som de tyske Autoriteter havde aabnet mod den, idet man, da man ikke kunde komme den til Livs paa lovlig Maade, nu var tyet til »alle Tyranners sidste Middel: den vilkaarlige Anvendelse af Magten«. Man havde først udvist Løjtnant Richard Sørensen, Redaktøren af det mindst oppositionnelle af de nordslesvigske Blade Freja, med den Følge, at Freja og Dannevirke forenedes, og derpaa udvist Redaktionssekretæren for det forenede Blad samt Typograferne ved samme. De slesvigske Autoriteter vilde imidlertid ikke naa deres Maal herved, thi i Befolkningen vilde Trykket kun forøge Modtrykket. Da det er danske Undersaatter, Forfølgelsen er rettet mod, »har den danske Regering ikke blot en Ret, men ogsaa en Pligt til at tage sig af deres Sag og gøre sit Yderste for at værge dem mod fremmed Vilkaarlighed«. Den kan og bør ikke tage Repressalier, »men den kan nedlægge den mest energiske Protest imod de ligefrem fjendtlige Handlinger, hvori de preussiske Autoriteter gør sig skyldige«. Vil man i Berlin ikke høre den danske Regerings Forestillinger, kan og maa der komme andre Tider, hvor det vil være nytugt og nødvendigt, at det er konstateret, hvorledes Tyskland har handlet i den Tid, da det gererede sig som Verdens Herre. — Sml. Mackeprang, S. 88 f. og rundt om hører s. 291man Udbrud af Misnøie over at Sligt kan skee, uden at Regjeringen kan gjøre Noget for at forhindre eller idetmindste modificere det, idet Folk derhos ikke ville indsee at man, ved at skrive og tale saaledes, ikkun skader den gode Sag. Jeg tilstaaer nu oprigtigt at jeg ikke troer at der er nogetsomhelst at gjøre, og at man i ethvert Fald, ifald man troede at der var noget at gjøre, maatte iagttage den høieste Grad af Forsigtighed, for ikke at fordærve det i det mindste nogenlunde gode Forhold til Preussen, af hvilket vi dog endnu bestandig haabe paa at der engang, naar Tidens Fylde kommer, maa kunne udvikle sig en ønskelig Løsning af det slesvigske Spørgsmaal. Men inden jeg lægger den hele Sag paa Hylden, kunde jeg ret meget ønske at høre Deres Tanker om den i et Par confidentielle Linier hertil, og beder jeg Dem derfor være af den Godhed at skrive mig nogle Ord til angaaende Deres Opfattelse engang i den nærmeste Fremtid, naar Deres Tid maatte tillade Dem det. . . .

O. D. Rosenørn-Lehn.

Quaades Papirer. U. A.