Quaade, George Joachim BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1874-11-08)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Berlin, 8. November 1874.

Deres Excellence,

Efter at have modtaget Deres Excellences meget ærede Depesche af 2den d. M. Nr. 7, angaaende Udvisningerne af danske Undersaatter fra Slesvig, har jeg oplæst for Statssecretairen i det herværende Udenrigsdepartement og derefter indhændiget ham det her i Afskrift vedlagte Referat af de i denne Depesche indeholdte Bemærkninger, saavelsom af de Dele af den mig under 7de f. M. tilstillede Instructionsskrivelse Nr. CLVIII, som tjene til at fuldstændiggjøre hine Bemærkninger. Medens jeg ved denne Leilighed ikke troede at burde indskrænke mig til en blot mundtlig Meddelelse, har jeg paa den anden Side, da jeg vidste at man fra tydsk Side ikke ønskede det omhandlede Anliggende tillagt en mere iøinefaldende politisk Charakteer, havt Betænkelighed ved at benytte den høitideligere Form af en Note. Men saaledes s. 335som Meddelelsen nu er skeet, ville Deres Excellences Bemærkninger være fuldstændigt indlemmede i ovennævnte Departements Acter.

Efter at jeg havde oplæst Referatet, hvortil jeg har valgt det tydske Sprog fordi jeg sædvanligt benytter dette til mine Verbalnoter, takkede Statssecretairen mig for denne Meddelelse og gjentog Forsikringen om at den tydske Regjering satte særdeles Priis paa Opretholdelsen af et godt Forhold mellem Danmark og Tydskland; men jeg maa beklage at der ifølge hans øvrige Yttringer, ialfald for Tiden ikke forekommer mig at være rimelig Udsigt til, at nogen af de omhandlede fra Slesvig udviiste Personer ville erholde Tilladelse til atter at tage Ophold i bemeldte Land. Hvad særligt H. J. Jepsen angaaer, bemærkede Herr v. Bülow, at der, saavidt han erindrede, havde været flere Grunde til hans Udviisning end de i Depeschen imødegaaede, og jeg skal ikke undlade at søge nærmere Underretning i saa Henseende. ¹⁾Sml. Nr. 1151.

Angaaende de fra dansk Side paaankede Foranstaltninger i Almindelighed yttrede han, at man havde anseet dem nødvendige for at undertrykke en Agitation som holdt den omgivende Befolkning i bestandig Uro, og at man fastholdt Meningen om deres Berettigelse, ligesom man ogsaa betragtede dem som svarende til Øiemedet. Ved at Agitationen ophørte, vilde tillige Spirer til Vanskeligheder mellem de tvende Regjeringer fjernes.

Da jeg for Øieblikket ingen Virkning kunde vente mig af Modbemærkninger fra min Side, afholdt jeg mig saameget mere fra videre at urgere saadanne, som det Statssecretairen skriftligt meddeelte Indhold af Deres Excellences Depesche tilstrækkeligt klart angiver den kongelige Regjerings Standpunkt i Sagen; men jeg fremhævede dog atter den indgribende Betydning det omhandlede Anliggende har for den kongelige Regjering, og den store Bevægelse Udviisningerne s. 336af danske Undersaatter fra Slesvig har frembragt i Danmark; og da Herr v. Bülow derefter, med Hensyn til den af ham omtalte Agitation i Slesvig, yttrede, at man her i Berlin formeente, at den tildeels fandt Næring i Kjøbenhavn, ¹⁾Sml. Hähnsen II, Nr. 934. protesterede jeg selvfølgeligt navnlig imod at der skulde kunne tilskrives den kongelige Regjering nogensomhelst Andeel deri. Hertil svarede Statssecretairen, at man vidste den danske Regjering fuldkomment fremmed derfor; til den havde man fuld Tillid.

Man synes her ikke at forstaae, at saalænge den danske Grændse forbliver saaledes ordnet som Fredstractaten af 1864 foreskriver, maa der stedse Syd og Nord for denne Grændse være en af de naturlige Forhold fremgaaende Agitation, som de tvende Regjeringer umuligt kunne gjøre sig til Herrer over, og som derfor til enhver Tid vil virke tilbage paa deres gjensidige Forhold.

G. Quaade.

Depeche Nr. CXCIII, modtaget 11. November 1874. — Paa den indgaaede Skrivelse staar med P. Vedels Haand: Billige ganske Form og Indhold af den giorte Meddelelse. P. V.