Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev (1875-07-28)

Baron Rosenørn-Lehn til Direktør P. Vedel.
St. Moritz, 28. Juli 1875.

Kjære Directeur!

Som De vil se af Overskriften befinder jeg mig for Øieblikket meget langt fra Fædrelandet, midt inde i Graubündens Bjerge, hvor jeg, efter at have flakket lidt om i Tydskland, for en liden Stund — jeg haaber ikke ud over nogle Uger — har kastet Anker, for at indsuge Bjergluft og drikke Vand. Dette maae tjene mig til Undskyldning, naar jeg ikke før nu har tilskrevet Dem og takket Dem for Deres kjærkomne Brev og den dermed følgende exposé angaaende den slesvigske Sag. Uheldigvis stod jeg allerede med den ene Fod i Vognen, da jeg modtog denne Sendelse, og som Følge deraf fik jeg desværre kun Tid til en flygtig Gjennemlæsning; dog kan jeg med Sandhed sige at den interesserede mig særdeles. De kunde visselig ikke have sendt mig nogen skjønnere Erindring om den Tid, vi have kjendt hverandre, og De kan være overbeviist om at den skal blive bevaret som saadan, og at den Tak jeg herved sender Dem er oprigtig.

Jo gladere jeg selv er ved at være løst fra alle Baand og engang igjen paa egen Haand ude i det Fri, jo oftere har jeg s. 412tænkt, hvor stort det Offer har været, som De har maattet bringe ved at opgive den paatænkte Reise til Vichy, hvor De befandt Dem saa vel ifjor, og hvorfra De medbragte fornyede Kræfter. . . .

Siden vi skiltes har jeg ikke heller oplevet Nogetsomhelst af Interesse. Om end jeg tilstaaer at min Afgang som Udenrigsminister dog maaske faldt mig lidt tungere end jeg selv havde tænkt mig, fandt jeg dog ogsaa Glæde ved at vende tilbage til mit Privatlivs fredelige Arne, og jeg saae snart at jeg ikke havde tabt min Kjærlighed til min gamle beskednere Gjerning, der nok i Fremtiden skal fængsle mig og fylde min Tid. At der i Udenrigsministeriet heller ikke er forefaldet noget videre Mærkværdigt, er jo forsaavidt glædeligt, som man deraf tør slutte at der altsaa heller ikke er hændet noget mindre behageligt. . . .

O. D. Rosenørn-Lehn.

P. Vedels Privatpapirer.