Tekst før brevene
BREV TIL: Faber,
Max Klinger: Mutter und Kind
Jytte …
Foran mig paa min Pult der staar et stort og stille Billed af Max Klinger. De fleste Billedet med Rædsel slaar, men alle til Beskuelse det tvinger, saa stærk en Magt, der fra dets Linier gaar, saa dybe Klokker af dets Fabel ringer.
BREV TIL: Faber,
Nu er jeg her, saa langt fra Jer som aldrig før.
„La Presse … l’Intransigeant … Messidore…“
Jeg sidder paa Boulevard des Italiens i Absinthtimens elektriske Lys og Larm. Avismændene skriger, Hestehovene klaprer paa Asfalten, Bjælderne ringer, Avtomobilerne hvisler og sy
BREV TIL: Faber,
I Dag er det Solskin. Og Solskin i Paris sidst i Februar er det samme som Foraar.
Ligesom jeg stikker Næsen ud af mit sorte Hotel, mærker jeg det og skynder mig op med min Overfrakke. Jeg køber mig en stor Buket Violer …
I skal altid købe Violer i Byen. Violer hører Bye
BREV TIL: Faber,
Hver Dag ved Firetiden sér jeg paa Boulevarden tre unge Fyre, der altid følges ad og trods deres ejendommelige Ydre ikke synes at tiltrække sig nogens Opmærksomhed uden min.
Men her i Paris vender man sig knap efter en Hindu i Nationaldragt.
„Peintres artiste,“ siger mi
BREV TIL: Faber,
Ide sidste Dage har jeg turet rundt i Omegnen.
Jeg véd knap selv, hvor jeg har været, for jeg fæster mig kun lidt ved Navne. I den tidlige Morgen rejser jeg med Toget eller Seinedamperen til en Station, som jeg har valgt paa Kortet af en eller anden ligegyldig Grund, og saa giver
BREV TIL: Faber,
SOMME Tider hænder det jo ogsaa, at jeg paa mine Udflngter fra Paris møder en Kirke eller et Slot, som illustrerer for mig et Kapitel af dette store Lands store Historie og rykker mig bort fra Nutiden, hvis Historie har mere Tekst og færre Billeder.
Saa gaar jeg i Kirke, og saa k
BREV TIL: Faber,
JEG er igen i Versailles.
Formodentlig er det Kong Frederiks natlige Besøg hos mig, der har givet mig Hofblod paa Tanden. Det er utroligt, saa selv en flygtig Berøring med Fyrster sætter Skel i et Menneskes Liv. Og de Gavtyve véd det og benytter sig deraf.
Den Stol, Kon
BREV TIL: Faber,
Det store … det store ….
Jeg sølle Smaastadsmand løber bestandig efter det som en Hund.
Paa Landet fandt jeg det altid nemt nok derhjemme.
En endeløs, lige Landevej uden et Menneske paa. En gammel, fornem Kæmpeeg, der byder sin tusindaarige Haan til de demokra
BREV TIL: Faber,
Jeg sidder i Luxembourghaven, som er en Have af Sten, om ellers det er nogen Have.
Det er gaaet mig med den, som med saa mange Ting hernede: ved første Blik forkastede jeg den som mig ganske uvedkommende. Siden, da vi kom paa Tomandshaand, slog den Sløret fra sit Ansigt og hviske
BREV TIL: Faber,
JEG kommer hjem fra min Absinttime.
Det er ikke Absint, men Amere picon, der ikke er nær saa slem og meget bedre. Og saa er det jo kun i Paris.
Paa mit Bord finder jeg Telegrammet fra Konens Mand.
Grand père danois, staar der. En Pige.
Godt, min Herr
BREV TIL: Faber,
KÆRESTE Børn … hvad er det dog for Breve, jeg faar fra Jer til Morgen?
I skriver, at Konen er syg, men der er ikke saa meget som en Antydning af, hvad hun fejler. I gaar paa Tæerne og taler sagte … vores Mor skriver, at hun tror bestemt, hun kommer over det.
Hvor naar i
BREV TIL: Faber,
Jeg rejser nu med Firetoget. Saa er jeg hjemme hos jer i Morgen Eftermiddag.
Aa, Børn, Børn, at hun er død …
Nu sætter vi en ny Stol paa hendes Plads … en lille Stol … den skal staa mellem hendes Mands og min … Og saa holder vi bare fastere sammen end nogen Sinde …