Ewald, Carl BREV TIL: Faber, Jytte Johanne FRA: Ewald, Carl (1907-09-30)

Max Klinger: Mutter und Kind

Jytte …

Foran mig paa min Pult der staar
et stort og stille Billed af Max Klinger.
De fleste Billedet med Rædsel slaar,
men alle til Beskuelse det tvinger,
saa stærk en Magt, der fra dets Linier gaar,
saa dybe Klokker af dets Fabel ringer.

Det er en lille Mor i Dødedragt
med Krans paa Haar og Lin om brudte Lænder,
i hendes sjunkne Skød de tynde Hænder
er ydmygt foldede i Døden lagt.
Og sé … det Barn, hun har til Verden bragt,
fra hendes Bryst sit Blik mod Verden vender.

s. 8Det Blik er som en Brand af ungt Begær,
saa vildt, saa skønt, saa nøgent i sin Flamme,
saa raat, fordi det Døden er saa nær,
saa stærkt, at det slaar Døden selv til Skamme.
Det sprænger brat det stille Billeds Ramme
udraaber Livets Lykke, pur og skær.

Det Billed er det dyreste jeg har.
Dets Sandhed mig med mangen Sorg forsoned,
dets Visdom alle mine Tanker kroned,
dets Styrke over mangen Sten mig bar.
Og hvad jeg virkede, og hvor jeg var,
dets Vemod gennem mine Drømme toned.

Jytte …

Naar det er ude og forbi,
og jeg er lagt i Dødens Borgeleje,
da faar du Billedet til Arv og Eje,
for du er den, dets Fabel lever i.
Da standser stundom du paa dine Veje
og lytter til dets mørke Melodi.

s. 9Men nu … sé Livet, Jytte, hvor det straaler,
steget af muldent Løv, i Marmor støbt,
i Sol og Sang og søden Sommer svøbt,
med Druevin i dybe, dunkle Skaaler.
Dit stærke Øje Livets Styrke maaler …
grib Livet, Jytte … dyrt har du det købt.

Carl Ewald

30. September 1907

s. 10