Als, i Sundsmark, den 12te Mai 1848.
Kiære Forældre!
Lovet vcere Herren, som atter forunder mig en Dag, saa jeg sund og frisk kan bringe Eder min Hilsen og muntert forrette min Gjerning; jeg siger muntert, vel lyder det lidt pralende, men dog er jeg, Gud være lovet, til sine Tiber heel sornøiet, thi jeg seers. 13jo tydeligt, at Herren har ført mig forunderligt hidindtil, og trøster og opmuntrer mig, naar jeg begynder at fersage; dog, det kjælne Kjød er ikke at tale om, thi det lider alle Tiber Overlast, og er aldrkg tilfreds, men det nye Menneske vil dog tjene, frygte og være sin Gud og Herre til Ære og Behag, og lader os, medens vi ere her paa Iorden, bede, at vi kunde være ham opoffret, og kuns spørge ester den rette Vei og trange Sti. Jeg har nu ventet ester Brev fra Hr. Svendsen, fra den Dag mine Brødre vare her, men forgjæves, og om her kommer Nogen, er vel temmelig uvist, og vel har jeg bekommet Hilsen fra ham, og tillige har Han næsten foræret mig et Par Sko, hvorfor jeg beder kjcrre Fader at hilse ham og sige mange Tak; men as to Ting ønskede jeg heller Brev end Penge; dog jeg seer Kjærligheden; Skam er det at vcrre misfornøiet. Vi havde dog saa megen Frihed, at vi vare i Kirke L Sondags, og, som jeg kom paa Kirkegaarden, seer jeg Præsten, en herlig mild Mand, som bar et Guld-Kors paa Brystet, jeg tænkte, blot Han havde den Korsfæstede i Hjertet og paa Læberne, saa var det bedre end Korset paa Brystet; men det var ikke saa levende i Hjertet for mig at hore, som det paa Brystet, saa jeg blev ikke ganske tilfreds, især for dem, som vare med mig, thi dr vare ikke saa, men for mig var der dog noqet, saa jeg blev heel glad, da jeg gik derfra; men, som for er sagt, Præster har man ingen, thi der er ikke Leilighed til at prædike; de kjære Proester soge om et godt Levebrod, saa de kan boe trygt i Landet; Herren give, at vores Levnet maatte være saaledes, at de kunde kjendes. 14os fra Verden, saa vindes der dog nogle. Hils Lars, jeg har skrevet Maren Rasmusdatter til, og ham, som Hun lyser om, besøger mig ofte, men om det er alt af Kjærlighed til Herren, eller af Frygt for den kommende Tid, Han soger Herren, kan jeg ei stge, men forresten er jeg meget glad ved ham, og den 10de kom Over-Kjærby, og var rask, som glædede mig usigeligt. Hils endelig Agerbek og Forpagterens.
Eders hengivne Son.