Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Ingemann, Bernhard Severin FRA: Houstrup, Jens Christian (1847-04-29)

C. Hostrup til Ingemann.
D. 29de April 1847

Hr. Etatsraad!

Maa det være mig tilladt at sige et Par Ord til mit Forsvar. Hvad jeg nu vil sige, er det Samme, som jeg havde tænkt at bemærke i Fortalen til Gjenboerne, naar det engang blev trykt.

Deres «Blade af Jerusalems Skomagers Dagbog» har sandelig ingen Antipathi vakt hos mig, men levende Sympathi. Angrebet er saaledes, som De siger, uretfærdigt, men, som jeg har meent det, er det heller ikke mit Angreb, men Skomagerens. Den Idee at lade Jøden, som jeg ønskede at fremstille med den Blanding af Højhed og Plathed, som karakteriserer de Bedre af hans s. 98Folk i vore Dage, komme forfulgt af Digterne, forekom mig komisk ; Studenterforeningen, som jeg skrev Stykket for uden Hensyn til, om det kunde komme videre omkring, sætter Priis paa, at et Stykke er lokalt — hvor nær laa det da ikke, at lade ham angribe de danske Digtere, der, som bekjendt, tidligere havde beskjæftiget sig med ham. Jeg forsikrer Dem — om andre af vore første Digtere, om Ewald eller Oehlenschläger eller Hauch havde givet mig samme tilfældige Anledning dertil, havde jeg ladet min Skomager omtale dem med samme Bitterhed, og jeg mener at have samme Ret dertil, som en Digter til at skildre en Fritænker, der udtaler sig bespottelig over Christus og Bibelen, hvor religiøs han end er selv. Har jeg omtalt Deres Digtervirksomhed paa en upassende Maade, saa er min Brøde en æsthetisk og ikke en moralsk, thi det havde jeg ikke til Hensigt. °g Fejlen bestaaer altsaa i, at jeg ikke tydeligt nok har ladet Dommen fremtræde som Skomagerens og ikke som min.

Til Slutningen maa jeg takke Dem for Deres Brev, som jeg har taget mig til Indtægt som et Vidnesbyrd om, at De har nogen Interesse og Godhed for mig. Det har ikke kunnet andet end forøge den Højagtelse og Taknemmelighed, som jeg lige fra mine Barndomsaar har følt for Dem baade som Menneske og Digter.

Deres taknemmelige
C. Hostrup.