Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Nicolaysen, Vilhelm Bernhoft FRA: Houstrup, Jens Christian (1852-04-01/1852-10-01)

C. Hostrup til V. Nicolaysen.
Sommeren 1852

— -— Det er forunderligt med denne uendelige Sommer, dejligt, men meget svækkende i moralsk Henseende. Vi leve alle (naturligviis med Undtagelse af Rømer, Voltelen og slige Examensheste) ganske som Sydboere, glade og fornøjede, men kun for Øjeblikkets Nydelse, dovne til det yderste, piinte af Samvittighedsnag, naar vi et enkelt Minut vaagne til Bevidsthed, men dovnende, sludrende, spadserende det væk i det næste. Jeg gruer for Dommedag, som nærmer sig med stærke Skridt, men har ikke Kraft til at lave mig i Stand til at modtage den. Idel Solskin fra Morgen til Aften og saa de dejlige Nætter, som man neppe tør sove fra, end sige profanere med Arbejde! — Ja, i dette Øjeblik længes jeg efter en kold Blæst, der kan rive det bedaarende grønne fra Trætoppene s. 158og synge en ordentlig Bodssalme for mine forvænte Øren. Lykkelige Copist, du har fast, dagligt Arbejde! Lev vel!

Din
C. Hostrup.