Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Irgens, Anne Lene Johanne FRA: Houstrup, Jens Christian (1852-10-28)

Wien. 28. Octbr. 1852

Endnu et Afskedsord skal du faae fra Wien, som jeg forlader paa Søndag Morgen. Jeg længes nu meget efter Afvexling, — man bliver melankolsk af at sidde paa et fremmed Sted saa længe. Vor Rejse gaaer saaledes: Søndag Aften kommer vi til s. 173Grätz, hvor vi ligger om Natten. Næste Morgen gaaer det videre over Laibach til Triest, hvortil vi ankomme Tirsdag Morgen, og sejle saa Onsdag Morgen Kl. 4 til Venedig; der bliver vi formodentlig 6—8 Dage. Derfra gaaer Rejsen videre paa Jernbane til Verona og saa med Vetturin over Bologna til Florens, hvor det er vor Hensigt at slaae os ned et Par Uger. I Slutningen af November haaber jeg at naae Rom.

Vor meste Omgang her har været Ravnkilde og Rubenson; Siboni er flink og elskværdig, men han er saa optaget af alle sine Wiener-Grever og Baroner. Jeg synes rigtig godt om Forchhammer, og jeg kunde vanskelig have truffet en mindre lunefuld og fordringsfuld — og mere medgjørlig og fornøjelig Rejsekammerat end ham. Tilmed er han praktisk og ufortrøden, hvad der ogsaa er en stor Behagelighed. Rubenson er et dygtigt og selvstændigt Menneske, som veed, hvad han vil, og dømmer sundt og sikkert. Desuden er han kjøn og ligner hverken i Ydre eller Væsen en Jøde. Vi har megen Fornøjelse af hinanden. Ravnkilde er saa blød, saa blød som smeltet Smør ; han ytrer altid sin Mening ganske frygtsomt og trækker sig øjeblikkelig tilbage, naar man siger ham imod. Men han er sikkert et godt og reent Menneske med varm Følelse — og et fiint poetisk Gemyt, og ikke uden Dømmekraft, og man kommer strax til at holde af ham. Med Wienere har vi ikke gjort Bekjendtskab, men vi har jo ikke savnet s. 174Selskab. Da jeg jo ikke for det Første kan komme til Danmark, saa længes jeg nu efter Italien — til noget Nyt, — her i Wien er det dog meest elegante Huse, glimrende Gasbelysning, prægtige Ekvipager, kort sagt, alt det, som jeg ikke bryder mig en Døjt om. Altsaa jeg skilles herfra uden mindste Sorg.

Lev nu vel, kjære Moder — og Søstre!

Eders
Christian.

I Aften er alle vi Danske bedt ud til en dansk Familie, som opholder sig her — en Pengemand — Lier (Bygger af Lirekassen), hvis Søn er polytechnisk Candidat.