Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Houstrup, Jens Christian (1866-10-26)

C. Hostrup til L. Mynster.
Hillerød. 26. Octbr. 1866

Kjære Ven!

Tak for din Bog, som har fornøjet mig meget. — Jo sandelig kan jeg glæde mig over alt det ædle Menneskelige, som kommer frem i en saadan righoldig Correspondance; jeg synes f. Ex. grumme godt om gamle Biskop Paludan-Müller, holder ogsaa meget af den skjulte Hovedperson (gamle Sibbern), men jeg indvendte i hiint Brev blot imod, (hvad du synes at have Tilbøjelighed til) at gjøre de naturlige Dyder — Gavmildhed, Trofasthed o. s. v., som ogsaa findes hos ædle Hedninger, til christelige Dyder. Jeg troer ogsaa, at de ædle Menneskenaturer hører Guds Rige til i samme Forstand s. 528som de smaa Børn, fordi Gud frelser, hvad der er Frelse værd, og jeg hader al den Snak om, at alle Mennesker, som ikke er Christne, er Djævelens Børn, og at der i det naturlige Menneske ikke skulde være en Gnist Godt; var der ikke det, saa var der Intet, Gud kunde kjendes ved, Intet af ham i os, saa var vor Herre ikke vor Frelser, thi saa var der Intet at frelse, saa var vi ikke udgaaet fra Gud, og saa kunde vi ikke vende tilbage til ham. Men nu hører vi ham til, og nu baade kan og vil han udrive os af Syndens og Dødens Magt, til vi heelt er blevne hans. Sagen er blot den, at selv for de bedste Mennesker, saasandt de alle ere Syndere, kun er een Vej, som de seent eller tidlig maa finde hen til, og det er Frelsen ved vor Herre Jesus Christus.

Jeg har idag sendt dig en Bog, som man har aflokket mig, men som jeg halvvejs fortryder, at jeg har indladt mig paa, da den paa Grund af mine Forhold ikke kunde blive andet end Hastværksarbejde. Jeg kunde omtrent ligesaa godt have taget alle de øvrige Prædikener med, jeg har holdt i det sidste Aar; det er ikke, hvad det burde være, det bedste Been, jeg har sat frem, det er det Almindelige, og jeg føler godt selv Dristigheden ved at lade en saa lidet gjennemarbejdet Bog komme frem. Til din Underretning vil jeg blot bemærke, at Prædikenen: «Alt eller Intet» er holdt efter Læsningen af H. Ibsens «Brand», og, at de næsten allesammen, som du kan see af Paaskeog s. 529Pintseprædikenen, samt af de to til den kananæiske Kvinde, som helst maa læses sammen, er Lejlighedstaler, fremkaldte ved, hvad der har berørt mig i de Dage. Af Trykfejl har jeg desværre allerede opdaget flere, men jeg haaber dog, at der maa være noget i Bogen, som kan glæde dig og Andre, som gjerne vil have Glæde af den. Er der det, saa vil jeg blive glad ved at høre lidt derom, da jeg, som sagt, er bange for at have gjort, hvad jeg maaskee hellere skulde have undladt. Er vi end af forskjellig Retning, saa haaber jeg dog, at du vil kunne forstaae, at min i alt Fald ikke er mig paaklistret, men passer bedst for mit ufilosofiske Hoved og min temmelig usnørklede Natur. Jeg har haft ikke saa faa Tilhørere, som hjertelig har sluttet sig til mig og været glade ved at høre mig; saa haaber jeg ogsaa, at nogle af dem maa kunne have lidt Glæde af at læse i denne Bog.

Din
C. Hostrup.