Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Houstrup, Jens Christian (1882-03-09)

C. Hostrup til L. Mynster.
9de Marts 1882

Kjære Ven!

Tak for din Bog «Fra den ældre Tid», den har glædet mig meget. Mest har jeg følt mig tiltalt af, hvad du har skrevet om Oehlenschläger, fordi han saa ofte bliver uretfærdig behandlet baade som Digter og som Menneske, og jeg finder din Skildring af ham baade sanddru og sand. Det er jo rimeligt nok, at de aandelig Hovmodige, de, s. 610der ikke kjender nogen anden Gud end «Videnskaben», og for hvem Virtuositet gjælder meget mere end Genialitet, ja, at overhovedet den franske Skole hos os, som for Tiden er den dominerende, ikke kan have megen Interesse for den Oehlenschläger, du har skildret, fordi han er den altfor «skikkelig», usammensat, barne-kongelig; men det faar være det samme, og det er godt, at de, som har kjendt vor største Skjald, bidrager, hvad de kan til, at han kan staa, som han var, for Efterslægten, der maaske vil skjønne bedre paa ham. Dit Stykke om Tieck, som jeg ikke har læst i «Theol. Tidsskrift», har forøget min Interesse for den tyske Digter, hvem jeg ikke kjender nær saa meget til, som jeg burde, og om hvis Arbejder (med Undtagelse af de bekjendteste Eventyr) jeg kun har Ungdomserindringer, som jeg nærmest skylder Samlivet med dig. «Oprøret i Cevennerne» og de af Novellerne, du i Oldtiden fik mig til at læse, staar nu meget dunkle for mig, og jeg kunde efter at have læst din Skildring have Lyst til ved Lejlighed at forny Bekjendtskabet med dem.

Din Skildring af Biskop Münters Ungdom tillægger jeg mest Betydning som et Tidsbillede. Det er, synes mig, ingen Stormands Udvikling, vi der føres ind i, det er en begavet Ynglings fra Slutningen af forrige Aarhundrede, en af de mange af anden-tredie Rang, som dreves af aandelige Interesser; men det har jo ogsaa sin Betydning.

Münters senere Fortjeneste af Archæologi o. s. v. s. 611har jeg naturligvis ingen Mening om; men ved sit Ungdomsforhold til Ewald har han jo med Rette faaet et Navn i den danske Literaturhistorie, som en af de faa, der tidligt følte denne Digters Storhed. Han er imidlertid ved din Fremstilling kommen til at staa ganske anderledes levende, menneskelig og elskværdig for mig end tidligere, saa jeg kan ikke andet end tro, at du derved har bidraget til, at han ikke for Fremtiden, udenfor Videnskabsmændenes Kreds, blot erindres paa Grund af sin Distraction. Grundtvigs Dom om ham vil jeg i alt Fald ikke underskrive; den er vistnok lige saa uretfærdig og énsidig som Manges Dom om Grundtvig.

Din
C. Hostrup.