Plough, Parmo Carl BREV TIL: Houstrup, Jens Christian FRA: Plough, Parmo Carl (1887-02-06)

C. Ploug til C. Hostrup.
6. Febr. 1887

Som gammel Journalist veed jeg godt, at Referater af mundtlige Yttringer ikke altid ere at stole paa, og hvad Ord og Udtryk angaar, kan det end ikke forudsættes. Referater af Valgmøder blive let endnu upaalideligere end andre, dels fordi deres Hyppighed fører med sig, at der benyttes Referenter, som baade ere uøvede og uklart opfattende, dels fordi Gjæringen i Sindene let afstedkommer saavel ufrivillige Misforstaaelser som ikke ufrivillige Mistydninger af Modstanderes Tale.

Det er derfor ikke faldet mig ind at fæste videre Opmærksomhed ved de Ord, der ere blevne Dig tillagte som sagte om mig; thi dels havde jeg intet Krav paa at gaa ganske skudfri i Valgkampen, dels har jeg heller intet Krav paa at sættes i første Klasse, naar der tales om at rangere Dygtigheder. Derimod var det mig ganske vist uforstaaeligt, hvorledes Du kunde have talt alle større Dygtigheder paa Din Side.

Men det har været mig kjært at erfare af Din egen Mund, at Du hverken har sagt det Ene eller det Andet, og jeg takker Dig for denne Meddelelse.

C. Ploug.