Tekst før brevene
Tekst før brevene
BREV TIL: Adler,
Kjøbenhavn , d. 4. Novbr. 1827 .
Højstærede!
Men er Du da rent bandsat gal og fuldkommen forrykt, eller, hvis dette ikke er Tilfældet, sidder Du da ikke paa Hug dybt henne i en Krog af dit Værelse og skammer Dig som en Hund? Fy, for en Ulykke! Ikke at sende mig, der pa
BREV TIL: Adler,
2. Decbr. 1827 .
Nærværende Brev bliver sandsynligvis et temmelig langt Brev. Jeg vil nemlig ikke gærne udelade de sædvanlige Notitser, jeg sender Dig imellem, og paa den anden Side finder jeg i dit sidste Brev saa meget, hvorom jeg finder mig nødsaget til at ytre mig her, at Skr
BREV TIL: Adler,
25. Decbr. 1827 .
Jeg har, siden mit sidste Brev til Dig, gennemgaaet en særdeles haard aandelig Sygdom. Der var noget inde fra min fede Krop, der rejste sig, nøs mig lige ind i Ansigtet, og derpaa ad samme Vej, formodentlig som vor Herres Aand gik ind i Adam, gennem Næseborene n
BREV TIL: Adler,
12. Januar 1828 .
Ovenstaaende Brev er, som Du vil have set, skrevet for henved 3 Uger siden. Aarsagen hvorfor jeg ikke har afsendt det, ligger fuldkomment i Brevet selv. Min, maaske ringe, Evne til at føle det Komiske ved eller for Andre, er forenet med en, for mig, højst uheldb
BREV TIL: Adler,
16. Januar 1828 .
Du har vel modtaget mit sidste taabelige og forstyrrede Brev af 25. Dec. 1827 og 12. Jan. 1828. Jeg føler virkelig dyb Kedsommelighed over at have sat Dig i den Forlegenhed at maatte modtage, ja vel endog (Gid Du ej vilde) besvare slige Daarligheder. Men Du er t
BREV TIL: Adler,
7. Febr. 1828 .
. . . . Af danske Bøger er saa at sige Intet set. Et nyt Hefte af Molbechs Nord. Tidsskrift er i disse Dage udkommet; i samme staar et Stykke af Sibbern om Englændernes Tog hertil 1807, hvilket den halve Del af de fornuftige Folk her i Byen anser for Ironi, medens
BREV TIL: Adler,
8. Marts 1828 .
Din Skrivelse har naturligvis været mig i høj Grad kærkommen, uagtet den har slaaet paa Strænge, som jeg ønskede urørte. Du har omtalt min Sjælstilstand og mod din Vilje fremsat en Hypothese om Aarsagen til denne, hvorved jeg kunde have Lyst nok til at løfte den k
BREV TIL: Adler,
30. April 1828 .
Jeg maa være særdeles skikket til at nyde Glæde og Fornøjelse i Livet, hvor lidet jeg end selv har troet det om mig; saaledes, hvad der næppe vil af sig selv falde Dig ind, har det været mig til stor Glæde, at dit sidste Brev var saa kort, at jeg havde læst det,
BREV TIL: Adler,
2. Maj .
Naar jeg iøvrigt ser tilbage paa, hvad jeg i dette Brev har tilskrevet Dig, frygter jeg for, at dette babyloniske Taarn af miscellaniske Efterretninger ikke er, som Du ønsker det. Har Du kedet Dig ved dets Gennemlæsning, saa grib fat paa »Flyveposterne« ; men jeg veed vi
BREV TIL: Adler,
14. Juni 1828 .
Det gør mig af en dobbelt Grund ondt, at jeg ikke tidligere har tilskrevet Dig Svar paa det første af dine to sidste Breve; dels har jeg nemlig ængstet Dig ved min Tavshed, dels vilde muligvis et tidligere Forsøg paa at svare, have overbevist mig om min Evne til a
BREV TIL: Adler,
23. Juli 1828 .
. . . . Uden Omsvøb, gode Ven! — skriv mig oftere til, end Du har gjort, hvis Du vil sætte mig istand til at tilskrive Dig saa ofte som hidtil. Min Sygdom helbredes bedst ved Selskab, og det har jeg næsten intet af. Uagtet 2—3 enkelte skikkelige Mennesker (Møhl, K
BREV TIL: Adler,
22—23. Aug. 1828 .
Uagtet dit nederdrægtige Brev af 29. f. M. har jeg dog endnu saa meget godt Hjærtelav mod Dig, at jeg vilde tilsende Dig den indholdsrigeste og tillige nydeligste Skrivelse af Verden, om jeg kunde; men dette er for Øjeblikket allerede umuligt i Positiv, altsaa
BREV TIL: Adler,
18. og 20. Oktbr. 1828 .
Du taler om de herlige Forventninger, der fyldte din Sjæl, da Du sidst beredte Dig til Rejsen herover, og den Maade, hvorpaa disse Forventninger bleve skuffede. I Almindelighed vilde man svare paa saadan Klage, at saaledes er det altid med store Forhaabni
BREV TIL: Adler,
11. Novbr. 1828 .
Det er igen stille og roligt i Kjøbenhavn. Pyramiderne, Obeliskerne og Transparenterne ere borttagne af Vinduerne; Himlen er nu ikke længere om Natten rød af Begkransene eller blaa af Blaalysenes Skin; den 14 Alen høje Bygning paa Nicolai Taarn bliver Dag for Da
BREV TIL: Adler,
7. Januar 1829 .
Hvorledes har Du det? Hvad bestiller Du? Er Du bleven Benedictiner og har svoret Taushedsløfte? Skriver Du Vaudeviller ? eller Noveller ? Eller læser 23 Timer af Døgnet for Drengene? eller rejser Du om i Juleferierne for at bese de dejlige Egne i Vinterfarve? el
BREV TIL: Adler,
22. Februar 1829 .
Slette Menneske, onde Ven!
Du skulde ikke have faaet denne Skrivelse fra mig, før Du havde opfyldt din Skyldighed og dit i Brevet til Reitzel givne Løfte om at tilskrive mig, hvis ikke mit Venskab for Hertz En Broder til H. Hertz søgte at overtage B
BREV TIL: Adler,
16. og 17. Marts 1829 .
Her er den Undertegnede igen med hele sin »interessante Personlighed«. O, du Verdensgæk! Det forekommer mig nemlig ganske overordentligt naragtigt, naar jeg støder paa saadanne Fraser som den i dit sidste Brev, at Du længes saa meget efter Breve fra mig, f
BREV TIL: Adler,
21. April 1829 .
.... Du taler i din sidste Skrivelse om det nye litterære Maanedsskrift og er ikke ret vel fornøjet med det. Efter min Mening om vor Litteraturs Fornødenhed, burde, som jeg før har talt om, et saadant Tidsskrift indeholde lutter korte, bestemte Anmeldelser af enh
BREV TIL: Adler,
15. og 16. Maj 1829 .
Peter Adler , Adjunkt!
Jeg haaber, Du kender Kleists fortræffelige Prins af Homburg. Du vil da erindre, at samme Prins i samme Stykke har begaaet en Subordinationsfejl, dømmes tildøde, tigger Kurfyrsten om Livet, og derpaa modtager en Billet fra h
BREV TIL: Adler,
Ørnegaarden pr. 5 Fjerdingvejsmilepælen paa Vejen fra Kbhvn. til Lyngbye d. 5. og 6. Juli 1829 .
Gud hjælpe, først og fremmest mig, kære Adler, og siden Dig ; thi hvis han ikke giver mig en Haand, i det mindste som Holger Danskes, og Dig Øjne med Briller saa stærke som Herschels
BREV TIL: Adler,
2. August 1829 .
Jeg skriver idag ikke af anden Grund end fordi jeg maa frygte for ellers en af Dagene at blive overfuset, som om jeg fordybet i Jærnbyrdvæsen og Forfattertanker havde glemt min Ven i Ribe. Ellers er der ingen Grund for mig til at ødsle saaledes paa Dig; thi Du k
BREV TIL: Adler,
6. —7. Septbr. 1829 .
Peter Adler !
Men er Du da rent bindegal eller troer Du, at jeg allerede her i Livet er en Slags Engel, der aldrig kan blive ked af min egen Godhed og andres Utaknemlighed? Har jeg ikke der, da Du under 1ste Juli d. A. (din sidste Skrivelse) var gr
BREV TIL: Adler,
12. Oktbr. 1829 .
. . . . Jeg vilde have skrevet Dig tidligere til, hvis jeg ikke hver Postdag havde ventet Brev fra Dig, og hvis jeg havde haft Tid dertil. Det er aldrig før i mit Liv overgaaet mig, at jeg har manglet Tid til nogetsomhelst, naar jeg har villet det, men nu er det
BREV TIL: Adler,
22. og 27. November 1829 .
Det er hele 5 Uger siden jeg skrev Dig til. Det gør mig meget ondt, saa meget mere, som mine Breve, naar de skulle kunne være Dig behagelige, formodentligen maa være hyppige. I denne Art af Medisance, ondskabsfulde Petitesser osv., der udgør Hovedingred
BREV TIL: Adler,
Rere wenn och sönnderligh gode Brodher!
Myn gantzse wenlig hilsenn nw och alltiidt mett wor Herre, kere gode wenn och tillforladendis staal» brodher! werdes att wiide, kere gode wenn, Att jeg nw Saa tillsinss er wordenn, att jeg icke mere will schriffue wdj thette sleebnne och g
BREV TIL: Adler,
Till erlig och welllerdt swenn pedher Addeller, höreren wdj thenn Rüper schölle.
Da jeg havde skrevet det foranstaaende fortræffelige Brev og gennemlæste det, blev jeg ganske bange for at jeg virkeligen skulde være en gammel Svend fra det Aar 1550 eller deromkring. Vist er det, a
BREV TIL: Adler,
7. & 11. Jan. 1830 .
Glædeligt Nytaar etc. !
Jeg kan begribe, at Du endnu sidder halvt foroverbøjet, med rynket Pande, og Piben ude af Munden og søger, halvt ærgerlig og halvt leende, at finde ud af de forunderlige Bogstav-Sammensætninger, der udgøre mit sidste Brev til
BREV TIL: Adler,
24. Febr. [1830] .
Du vil sagtens have undret Dig meget over, at din snaksomme Ven har tiet saalænge, saameget mer som han i den sidste Skrivelses Indhold og Ord havde faaet en særdeles Anledning og Opfordring til snart at lade høre fra sig. Virkeligt besluttede jeg ogsaa straks
BREV TIL: Adler,
14. Marts 1830 .
Du dolerer i din sidste Skrivelse højligen over min Tavshed. Jeg vil haabe, at de Grunde til denne, jeg anførte i mit Brev, have været tilfredsstillende; men iøvrigt er der, saavel i Henseende til Tavsheden dengang, som overhovedet for min Sendrægtighed i Brevskr
BREV TIL: Adler,
20. April 1830 .
I et døsigt Flyttedagsvejr, hvor Regnen skyller ned, og kun for saa vidt opvækker Begærlighed, som den bringer alle levende flyttende Væsener (inclusive Lopperne, der drukne i den) til at forbande den (Regnen), og efter en Uge, tilbragt med Forkølelse, Gigt og Ko
BREV TIL: Adler,
9. Maj 1830 .
Det er godt, at Du ikke er her tilstede, og at jeg ikke er nogen meget opfarende Mand. Ellers vilde det have set galt ud efter Modtagelsen af dit sidste Brev. Du meget frække Løgner! (»Dalens Græs er meget grønt,« synger Gammelt og Nyt, og jeg retter mig efter de be
BREV TIL: Adler,
Eremitagen Nr. 2 d. 20. Juni 1830 .
Jeg sidder her rigtignok, kære Adler ! men Gud veed, hvorledes jeg sidder. Jeg har igen, siden mit sidste Brev til Dig, haft Feber, og afværger den slemme Fjendes uafladelige Smaaangreb ikkun derved, at jeg dagligen spiser en Portion Chinin-
BREV TIL: Adler,
25. Juli 1830 .
Efter i henved et Aar at have været saa flittig som faa dødelige, efter i saa lang Tid ikke at have set andet end gamle Cancelli-Protokoller og nye juridiske Tidsskrifter, efter i saadan en Tid at have forladt al Fjas og Tant og Verdens Dont og ene opofret mig ti
BREV TIL: Adler,
15. Septbr. 1830 .
.... Af udenlandske Politica skal jeg ikke opvarte en saa flittig Avislæser, som Du er, med noget. Du vil ogsaa, naar Du engang faar de nu paaløbne Flyveposter, faa mer end nok deraf; det var en Manna i Ørkenen for David og kom i en nødtørftig Stund for ham. Ha
BREV TIL: Adler,
19. Oct. 1830 .
I.
Det er en besynderlig Himlens Tilskikkelse, at jeg netop hver Flyttedag skal komme til at gribe Pennen for at opvarte Dig med mit Krimskrams, der sandelig næppe er værdt at flytte herfra og til Myntergade, langt mindre til Ribe. Hin Omstændighed maa s
BREV TIL: Adler,
20. Oct. 1830 .
II.
En Mand, der som Du har Læsning i de bedste Tidsblade saasom »Flyveposten« og »Kjøbenhavnsposten« veed, hvad slige I, II etc. betyder, og jeg behøver kun at tilføje, at jeg igaar Aftes pludseligen blev afbrudt ved at Vægteren raabte 10, og Modehandle
BREV TIL: Adler,
23. Oct. 1830 .
III.
.... Du ser af Collegial-Tidenden for idag, at Poul Møller, David, Eschricht og Møhl er blevne Professorer, en Firkløver-Nyhed, som jeg ellers skulde have opvartet Dig med her. A propos! Du har ikke Lyst til at blive Professor i Philosophien i Norge
BREV TIL: Adler,
12. Novbr. 1830 .
Det foregaaende af dette mit Brev er, som Du ser, skrevet for rum Tid siden. Dets Afsendelse blev først forsinket ved Reitzels Tale om at han snart vilde sende Dig en Pakke, hvormed jeg da kunde sende Dig dette Brev ledsaget af nogle Flyveposter. Han har trukke
BREV TIL: Adler,
15. Decbr. 1830 .
Som sædvanligt begynder jeg med en Art Undskyldning, fordi Du ikke tidligere har faaet Brev fra mig. Foruden Møhls Død, som Du i dit sidste Brev meget rigtigt antog at have rystet mig særdeles stærkt, indtraf kort efter og Slag i Slag en 4 à 5 Omstændigheder, de
BREV TIL: Adler,
17. Januar 1831 .
Ja vil Du tie, saa vil jeg tale! Dog, det er vel, naar jeg ret beseer Tingen, ingen Opmuntring for Dig til at ophøre med din Taushed, som Du nu saa længe plager mig med. Lad være at vedblive en Philosoph (si tacuisses etc.); jeg hader Philosopher, i det mindste
BREV TIL: Adler,
3. Februar 1831 .
.... Kære Ven! hvad mener Du, hvad tænker Du, hvad dømmer Du ! Vi, Du, jeg, Ribe, Kjøbenhavn og alle Danmarks Købstæder og Landsbyer faar efter al mulig Sandsynlighed med det allerførste en — Constitution. Jeg ser, hvorledes Du trækker Dig selv i Næsen etc. for
BREV TIL: Adler,
21. Marts 1831 .
.... I dit sidste Brev forlangte Du at vide Kuriosa om Kjøbenhavnerne med Hensyn til den nye Constitution. Du sigtede derved formodentlig til Studenternes Vivatraab paa Amalienborg-Plads. Det er rigtignok nu noget længe siden, og Sagen alt dengang i sig selv saa
BREV TIL: Adler,
28—29. April 1831 .
Du tænker formodenlig, at siden jeg ikke har Tid til at skrive, saa kan jeg ej heller have Stunder til at læse, eftersom Du ikke skriver mig til . . . . Jeg har virkeligen hverken kunnet eller villet skrive. Naar man dagligen sidder 8 Timer i Træk med Pennen
BREV TIL: Adler,
3. Juni 1831 .
.... Det vil for Decorums Skyld være passende, at jeg sætter som Hoved for Nyhederne i min Dags- Correspondance til Dig Constitutionssagens Fremme. Efter at den, som jeg nok før har mældt Dig, havde ligget i et Par Maaneder hos Stemann, kom der, for omtrent 14 Dage
BREV TIL: Adler,
15. Aug. 1831 .
.... At Du har begyndt at læse i Raadstue- Archivets Dokumenter, glæder mig meget, og de smaa Udtog af den ene Domsprotokol, Du taler om, have interesseret mig. Jeg har aldrig set nogen saadan, skønt jeg formoder, at der ere lignende hos Magistraten. Paa den Tid,
BREV TIL: Adler,
23. Decbr. 1831 .
.... Den anonyme Nytaarsgave Udgivet og forfattet af Hertz med Undtagelse af lntroductionen, » Mødet i Dyrehaven«, der skyldtes Jacobsen. ) taler jeg med hele den øvrige By for meget om, til at jeg skulde, især i saa faa Linjer som her, skrive mere om den. Jeg
BREV TIL: Adler,
23. Jan. 1832 .
.... Den Constitution, som man er ifærd med at give os, være nu god eller slet, saa havde man dog for noget siden nær fordærvet det gode, der allenfals kunde blive ved den; de Matthias Wintherske Sager, Matthias Winther, f. 1791, Eskadronskirurg. Da W. havde faa
BREV TIL: Adler,
19. Febr. 1832 .
.... Den nærværende Søndag er en Dag, som ¾ af Kjøbenhavns ringeste plebs gaar og forventer med stor Begærlighed. Der har i denne Uges Tid gaaet de snurrigste Rygter om, at Prins Fritz idag skulde »krones« til Kronprins, at Prins Christian havde renonceret paa s
BREV TIL: Adler,
4. April 1832 .
.... Jeg kan begribe, at Du er noget og maaske endog meget begærlig efter at høre noget om Folks Tanker her i Byen betræffende Danmarks 35 Mænd og det øvrige Constitutionsvæsen. Lidet kan jeg fortælle, som jeg har sammensanket allevegne fta. For at forberede Cons
BREV TIL: Adler,
10. April 1832 .
Jeg tilskriver Dig disse Par Ord for at meddele Dig en Underretning, som Du kan gøre Krav paa at erholde snarest muligt af mig, og som det vilde være mig ubehageligt at lade Dig først komme for Øren fra Andre. Denne Nyhed bestaar deri, at vor Ven Hertz endelig ha
BREV TIL: Adler,
13—15. Maj 1832 .
Jeg haaber, at Du selv har overtaget Dig den Umage at undskylde mig hos Dig for at jeg saa længe har tiet, endogsaa efter at Du havde skrevet mig til. Mit Arbejde ved juridisk Examen og min Cancellitjeneste røvede virkelig al min Tid i næsten en Maaned og efterl
BREV TIL: Adler,
2. Septbr. 1832 .
.... For Exempel de vise Mænd, som Du spørger om. De ere komne her, de have været her, de ere borte igen; det er omtrent alt, hvad derom kan siges. Hvad andet der vides i denne Henseende, er ikkun saare lidet. Stemann aabnede Forhandlingerne med en Tale og gav V
BREV TIL: Adler,
8. Novbr. 1832 .
.... Hvad mig selv angaar, kære Ven, da er jeg hverken meget frisk eller meget fornøjet. Imidlertid kunde det unægteligt være værre i begge Henseender. Jeg har som sagt endel at tage vare. En af de Ting, som i de tvende sidste Aar har skaffet mig meget at gøre, n
BREV TIL: Adler,
28. Marts 1833 .
.... Jeg har ikke skrevet Dig til en eneste Gang den hele Vinter igennem. Men jeg har ogsaa været lovligen undskyldt; jeg har haft saa meget at bestille, at jeg ikke troede at kunne udføre alt, ligesom jeg ogsaa endeligen har maattet lade adskilligt ligge. Dine
BREV TIL: Adler,
14. Juni 1833 .
.... Hvad mig selv angaar, da ere der i disse Dage foregaaede adskillige, ikke uvæsenlige Forandringer i min Stilling, Omgivelser etc. Den ene er, at jeg har forladt Cancelliet og er bleven »surnumerair Assessor i den Kgl. Lands-Overret samt Hof- og Stads-Ret i Kj
BREV TIL: Adler,
27. Decbr. 1833 .
Naar det denne Gang har varet meget længe, inden jeg har efterkommet min Skyldighed at skrive Dig til, saa har jeg desværre haft fuldkommen tilstrækkelig Grund dertil; men Du forskaane mig for at tale nærmere derom!
Den samme Grund, som hindrede mig i
BREV TIL: Adler,
15. Marts 1834 .
Efter at jeg igaar Eftermiddags havde læst med mine 2 Sæt Manuducender og forberedet mig til Manuductionen idag, corrigerede jeg fra Kl. 9—11 paa en Recension af Thortsen (over et Wilstersk Program) i Maanedsskriftet. Dette Arbejde fortsatte jeg idag fra Kl. 7 ti
BREV TIL: Adler,
20. Maj 1834 .
Du maa undskylde mig, kære Adler ! men jeg har kun sjældent Tid at skrive, og endnu sjældnere et saadant Humeur, som jeg kunde ønske at meddele Venner. Dette sidste er ej heller Tilfældet idag; men jeg indser, at jeg ikke kan tøve længer, end jeg alt har gjort, me
BREV TIL: Adler,
7. Juni 1834 .
.... Det er saa kort siden, at Stænderanordningerne ere udkomne, at jeg vel endnu kan være bekendt at snakke lidt om den Materie. Hvorledes synes Folk ovre i Jylland om disse Lovbestemmelser? Her modtoges de for største Delen med den samme Kulde, som før hele Tiden
BREV TIL: Adler,
11. Novbr. 1834 .
Jeg stod imorges op Kl. 3, en halv Time før min sædvanlige Tid, og derved som og ved en Times Ferie, som et af mine 5 Sæt Manuducender idag forunder mig, ser jeg mig nogenlunde i Stand til at tilskrive Dig. Jeg siger: nogenlunde; thi et fortsat Arbejde af 7 Time
BREV TIL: Adler,
18. April 1835 .
... Valgene til Stændersamlingen faldt i Kjøbenhavn ud saa som saa. Man havde ikke stort bedre Mænd at vælge paa end de, man valgte, og disse vare, i det mindste for en Del, ikke ganske slette, ja for en stor Del vilde, i det mindste de første, saasom Bang, Ussin
BREV TIL: Adler,
19. Maj 1835 .
.... Dommen i den Davidske Sag er falden, som Du vel ser af Aviserne. Præmisserne til Dommen ere imidlertid ikke saa favorable, som man skulde tro af Conclusionen. Hans Fremgangsmaade og flere af hans Udtryk misbilliges. Det væsentlige, Frifindelse, er der dog, og
BREV TIL: Adler,
8. August 183 9
.... Jeg vil ret inderligen ønske, at Du var nærmere ved mig, og at jeg oftere kunde tale med Dig. Mine faa gamle Venner ere for største Delen fløjne bort; de tilbageblevne ser jeg meget sjældent, og nye Forbindelser falder det mig ikke ind at slutte, selv om Lejl
BREV TIL: Adler,
10. Februar 1844 .
Da vi sidst skiltes ad, blev det en Aftale, at vi skulde søge vor gamle Korrespondance-Brug restitueret, foruden til vor Moro og anden Gavn, saa og for at conversere, saa godt det skriftligt lod sig gøre, om de lærde og curieuse Materier, der interesserede os b
BREV TIL: Adler,
23 Marts 1844 .
At Du vedbliver at skrive i den historiske Topographie, glæder mig overmaade; blandt de mange Dele af den indvortes Historie, der er forsømt her til Lands, er hin Egn en af de mest udyrkede; det er skrækkeligt at læse i de Købstad-Beskrivelser, vi have. Kun et Par
BREV TIL: Adler,
11. Jan. 1848 .
.... Min Medvirksomhed ved Hertz’s anonyme Nytaarsgave for 1832 er Dig fuldkommen bekendt.... Saavel før som efter den Tid havde jeg ved at gennemlæse Hertz’s Arbejder, navnlig de dramatiske, ved at overveje og censurere dem, samt diskutere Vanskeligheder f. Ex. v