Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Rosenørn, Ingeborg Christiane FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1840-06-07)

Sorøe, 7de Juni 1840.

Kjære Fru Rosenørn!

Min hjerteligste Tak fordi De saa venlig har erindret den Privatlivets Constellation, der ligesom ironisk har sat min fredelige poetiske Tilværelse i Forbindelse med vor 28de Mais politiske Skaaler og Debatter *). Dennegang troer jeg dog Dagen er gaaet forbi uden stort demokratisk Røre, skjøndt Stoffet maaskee aldrig har været betænkeligere sammendynget. Den udanske Kulde, Bitterhed og Uro i vore indre politiske Forhold paralytiserer alt poetisk Liv iblandt os og virker selv lammende ind i min afsondrede Sphære. Men stort bedre gaaer det nok ingensteds, i vor nye nødvendige Philister-Overgangstid, med de poetiske Gemytter. Atterbom skriver i et Brev, jeg fik igaar fra Upsala: « Här i Landet har man, för det närvarande, ringe frestelse, att taga ned sin harpa ur pilträdet. Den absolutaste Opoesie, i forms. 9af den fånigaste Liberalism och det lumpnaste Tidnings-väsende, som någonsin funnits, förtrycker oss här på ett sätt, hvarom man i Danmark förmodligen ej kan göra sig föreställning» *). Det gaaer ham med sin romuntiske Retning i mange Maader som mig; med sin fredelige Natur føler hun sig igjennem hele sit Liv i en directe eller indirecte Strid med Upoesien i Tidsaanden og i min Tendents saavel i „Renegaten“ som i „Salomons Ring“ hvori han seer en Fortsættelse min poetiska kamp mot «Idee-Nihilismen» symputhiserer han med mig.

Det glæder mig at De kunde lide min Kroningssang. Skjøndt Sangen heelt igjennem holder sig til det faktisk Sande, vil Sandheden i den Tone, den angiver, dog ene beroe paa den Stemning, der om 3 Uger her bliver den herskende **). Uden et nøiagtigt politisk Burometer kan Ingen i vor Tid digte Folkeviser, som til en bestemt Dag skal tiltale Mængden. Men det kan let træffe, at hvad der er sandt i Grunden og burde være det overhovedet, bliver en Ironi paa sig selv inden det faaer Tilværelse i Tiden.

Med Lucies Helbred er det omtrent som da De var her. Den hjerteligste Hilsen til Dem og Deres saavel fra hende som fra Deres hengivneste

Ingemann.