Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1842-02-07)

Sorøed. 7de Febr. 1842.

Kjære Fru Rosenørn!

. . . Det svære Angreb paa Sorøe Academie *) skal være af Student Rosen og det skulde gjøre mig ondt, hvis Hauchs, som man troer, har vidst det og maaskee endog foranlediget det. Fru Hauch er i denne Tid i Kiøbenhavn og talte om at besøge Dem.

Hvad der i hiint Stykkes Angreb paa Waage meest indignerer mig er den incompetente Given Characteer for Evner og „Aandrighed“ af en Anonym, der jo som saadan ikke kan have documenteret sin Berettigelse; ligesom det staaer i Modsigelse med Erkjendelsen af W. som en udmærket Prædicant, en Gave der netop forudsætter Aand.

Min lille Digtsamling vil blive bragt Dem fra Bianco Luno om en otte Dages Tid. For at have frie Hænder, naar jeg engang kan tænke paa en Udgave af samlede Skrister, har jeg ikke villet genere mig med Forptigtelser til nogen Forlægger, og lader de 2 nye Bøger trykke paa eget Forlag, men i Kommission hos Rei*el.

Det nye Røre i den politiske Verden i Anledning af Lehmanns Arrest, vil neppe være gunstig for Modtagelsen af aldetes upolitiske Poesier, hvori desuden „Kroningssangen“ er optagen.

Nu lev vel! min venligste Hilsen til Deres Søn og Datter.

Bevar fremdeles I venlig Erindring Deres
hjertelig hengivne
Ingemann.