Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Rosenørn, Ingeborg Christiane FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1842-10-30)

Sorøed. 30te Octbr. 1842.

Hjerteligst Tak, kjære Fru Rosenørn! for Deres sidste venlige Brev, med de kjærlige Vidnesbyrd om Deres egen og Andres Deeltagelse for min Psalmedigtning. Det er mig vistnok en stor Glæde, naar jeg as i og til hører, at det er lykkedes mig at give Tanker og Følelser Form, som fromme og ædle Gemytter i visse Stemninger kunne finde grebne as deres eget bevægede Indre. Paa en fortsat Psalmedigtning tænker jeg ogsaa, som jeg meddeelte Dem, gjerne, naar jeg ret levende søler en Helligdagsstemning i Sindet og nogenlunde tør haabe, at der ikke klæber for meget verdsligt Støv veb Lyrestrængene i mit Inderste. Naar Noget i denne Retning ret synes mig at være lykkedes, skal det være mig en Glæde at meddele Dem det. I den sidste Tid har et andet Glags Lyrik beskæftiget mig; det er faldet mig ind, at det saa ofte forhaanede Smaakjøbstabsliv, der næsten altid kun har tjent Digterne til kold Satire, kunde med en livlig Opfattelse af den eiendommelige Naturskjønhed og de historiske Minder afvindes en virkelig poetisk Side, og Ånden i de mindre Steder ved Begeistring for deress. 40Deelagtighed i Nordens fælleds Aand og Liv føle sig hævet i sin Bevidsthed og udrevet as den indsnærpende Smaalighed. I dette Øiemed og i Forventning as heldige Omstændigheder, der kunde vække Interessen for Sligt, har jeg digtet adskillige historiske Kjøbstedssange, hvoraf en blev sjunget as Ferd. Fenger ved Præsteconventet i Roeskilde, og den næste skal synges ved samme Leilighed i Ringsted. Han er en livlig Rhapsod, som ret er skikket til at bringe Sangen ud fra Papiret til Folket *).

Mange Hilsener til Familien og Dem selv fra Deres

hengivneste
B. S. Ingemann.