Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1842-12-24)

Jule-Morgen 1842.

Kjære Fru Rosenørn!

En velsignet og ret glædelig Juul ønske vi Dem her af Hjertet. Først nu har jeg faaet lidt Pusterum ester flere Maaneders uafbrndte Director-Sysler. Det var en sørgelig Cnde det tog i Waages Huus. Nu har imidlertid Sygdommen, som det synes, udraset der, og der er kommen Fred og smuk Beroligelse i den forladte Families Sind ved Guds Bistand og en fast Tilsluttelse til denne eneste sande Trøster og Hjælper. Som jeg hører skal Kongen med Kraft have draget Omhu for den forladte Familie ved Anviisning paa Academiet. Intet er heller billigere end at det rige Academie forsørger den Mands Børn, hvis hele Tilfredshed og Liv blev offret for denne Stiftelse. Jeg har bedet mig fritaget for at s. 41 constitueres og venter med Længsel paa min Forløsning. Hvad jeg til Nød kan udholde nogle Maaneder, vilde jeg neppe udholde et Aar, og blev jeg først constitueret, kunde det have lange Udsigter.

Del tørre Forretningsliv udelukker hos mig enhver poetisk Stemning. Til Lykke har jeg i den sidste Tid havt endeel Correctur-Arbeide at recreere mig med; det var virkelig en Slfleder for de ellers piinagtige Directortanker. Til Nytaar eller kort efter udkommer den sidste Roman i Godtkjøbsudgaven, og „Høimesse-Psalmerne" med et Tillæg, hvoraf De dog kjender det Meste om ikke Alt. I Januar tænker jeg at begynde en Udgave af „samlede Skrister". Godtkjøbsudgaven af „Bald. Seier" (paa 2000 Exl.) er allerede udsolgt, saa det lader til, at disse Skrister virkelig vil blive Folkebøger. Det kan naturligviis ikke blive Tilfældet med de „samlede Skrister", men jeg tænker dog skadesløs at kunne forlægge dem. Jeg tænker paa at ledsage den dramatiske Afdeling med Lithographier as Masaniellos og Tassos Portraiter.

Kjøbstedssangene maatte jeg standse med for Directorsagerne.

Og nu tusind Levvel og de kjærligste Hilsener fra Lucie og Deres hengivneste

Ingemann.

Mange Hilsener til Deres Børn og alle gode Venner!