Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1844-02-23)

Sorøed. 23de Febr. 1844.

Kjære Fru Rofenørn!

I Deres venlige Brev til Lucie, som Hun foreløbig takker hjerteligst for og med bet Første selv vil besvare, yttrer De Interesse for en Dem ubekjendt Sang *) , som De maaskee er saa god at vente Meer af, end den præsterer; desuagtet sender jeg Dem den. En væfentlig Mangel er der ved den; den savner nemlig Melodie, og maatte egentlig behandles som et Slags Cantate med 2 eller 3 Chor 2 eller 3 Soli-Nr. og deraf maaskee et Recitativ, for at ˵tage sig ud". Dette klinger i Tonen, der svarer til den sædvanlige Fordring til og Stemning ved den konstige Kirkemusik; mon den Tid dog ikke engang skulde komme, da den fuldelig traadte i Sandhedens og i Andagtens Tjeneste og ikke blot betragtedes som Konstpræstation og opfattedes som Konstnydelse? Før den Tid kommer, kan man gjerne undvære Text til Kirkemusiken ligesom man fjælden hører eller savner Ord ved s. 46 anden Musik — desværre! Den kunde bedst passé til at slutte en Passions-Santate med, helst paa en virkelig Paaske-Løverdag.

Den velgjørende Pirksomhed, De næsten aldeles opoffrer Dem for, maa med al sin Besværlighed være særdeles tilfredsstillende for Deres Aand og Hierte. For Jomfr. H. kunde maaskee Deeltagelsen i denne Virksomheb med Tiden blive tit et Embede, som hun vist samvittighebssulb vilde bestyre. Hine qvindelige Embedsposter, hvoraf be fteste dog alene burde bære AEresposter, kunde blive vigtigere og skjønnere enb en stor Deel af de mandlige. Jeg er bleven sat paa en temmelig langvarig interimistisk Fod; og Ingen veed not hvad det skat blive til med det egentlige Academie her.

Venligst Hilsen til Deres Børn og Dem selv fra os begge. Deres hjerteligst hengivne

Ingemann.