Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1845-09-29)

Sorøed. 29de sepbr. 1845.

Med forbindtligst Iak for den godhedskulde Beførgelse af Programmet og med paafkjønnelse, paa Academiets og Forfatterens vegne, af dets gunstige Modtagelse, beder jeg Dem ogfaa modtage min Iaksigelse for be venlige private Yttringer i Deres Brev og for den Deeltagelse, De fremdeles skjænker faavel os som Sorøe og dets? Anliggender.

At jeg deler Deres Anskuelse af alle Mythers fælles Sandhedskilde troer jeg De allerede vil have feet t min „Stjernebilledernes Symbolikˮ, hvor det dog nok er antydet. Det er en Synsmaade, som vist ogsaa Deres Broder har stærfe Bevifer for, naar han vilde ub med dem. Jeg haaber han lever vel; det er nu længe siden vi faae ham her. vaa festen Kongens fødselsdag faae vi adskitlige af vore forrige Academifter, og det var en Glæde at fee, hvor kjært de alle har Stedet her og Erindringen om deres academiske liv her. Om det uhyggelige Indtryk „Slottet ved Rhinenˮ gjorde ved den umiskjendelige og næsten grufomme hentydning til A . . ’s ulykkelige Fangenskab i fin naive Forfatterforfængelighed — har lucie allerede omtalt — da jeg og lucie sagde hauch hvorledes s. 51 A. og Enhver, ber kjendte ham, viilde see det — som der ham Taarer i Øinene; at Han havde Portraiteret saa kjendeligt, lod ikke til at være ham bevidst; at Han ikke dømmer saa ufordeelagtigt om ham som Digter vil Han rat nu vise ved en Bedømmelse af Hans Børne-Eventyr, fom Han fætter megen Priis paa. A. har selv gjenkjenbt Billedet og været dybt rystet deraf — men har taget det saa smukt og resignert som muligt og uden mindste Bitterhed mod H., som han ikke tiltroer nogen krænkenbe Hensigt og sremdeles ærer og elsker — han agter snart at reise til Spanien.

Hauchs sormodede Ansættelse i Kiel, hører man endnu Intet til; PalMuller søger stærk geistlig Besordring; i ham og Hans Kone trues vi ogsaa med et føleligt Tab. Tregder, som nylig forlob os, for at blive Rector i Ålborg, var en særdeles elskværdig Mand. Hans Plabs lader man nu staae ledig i Forventning om den Opløsning, man trods Kongens bestemte Billie, vil forberede — selv maaskee ved Planen til en Reorganisation eller Ombannelse, der kun skal tjene til en Grund mere for Nedlæggelsen. Dog herom veed tit her endnu Intet, uden hvad man kan gjette sig til.

Gud give det vil klare fig i den tunge politiske Lust; den har maaskee aldrig feet mere broget ud i nogeu Oldenborgers Tid. Jeg stoler næst paa Borherre, paa det Baldemar Atterdags-Blik, sorenet med et virkelig kjærligt Sind, som jeg mener at have feet, hvor det meest gjøres Behov. — Borherre lede Alt til det Bedste!

Med de hjerteligste Ønsker for Dem og Deres forbliver jeg Deres ærbødigst hengivne

B. S. Ingemann.

4*