Danmarks Breve

BREV TIL: Bernhard Severin Ingemann FRA: Ingeborg Christiane Rosenørn (1846-10-02)

Plöend. 2den October 1846.

Kjære Herr Etatsraad Jugemann!

Dagligeu har jeg bebreidet mig at have tøvet saa længe med at sende Dem min hjerteligste Tak for Deres veulige Brev, og for den herlige Sang til vor dyrebare Kouges Fødselsfest i Sorøe. I Begyndelsen opsatte jeg, fordi jeg vilde høre Kongeus Mening om Sangen inden jeg tilskrev Dem, og det har ikke altid været let at faae Kongen i Tale her, hvor hau dagligen omgaves af saa Mange, og hvor hans Søster, Prindsesse Juliane, optog den Plads ved Taffelet, som ellers heldigen tilfalder mig. Seuere blev jeg saa ideligen forstyrret af Besøg og Formalitæts-Forretninger, at jeg sjeldeu kunde faae Roe at samle mine Tanker, mindre at bringe dem pact Papiret. Saaledes kom jeg igaar ikke videre end hertil; jeg fortsætter nu, den 3die October, i Haab om, at det bedre maatte lykkes mig i Dag. — Interessant har Reisen og Opholdet her, i adskillige Henseeuder været mig, men jeg ønskede det ingenlunde forlænget. Jeg har aldrig før erfaret hvad det var at see fjendtligc Ansigter omkring sig, at maatte veie hvert Ord man taler, at see venlige Physiognomier kun halvt skjule en dybt følt Ӕrgrelse, som ikke udtales. Og hvad er saa fornemlig Grunden til al denne forfærdelige Aufgeregtheit — til s. 57 hele Tydskhedens Opvækkelse imod det fredetige Dannemark? — Holstenere kunne ikke lide at faae en Prinds af det hessiske Huus til Hertug — af et gammelt ægte tydsk Huus! Forleden læste jeg i en tydsk Avis „man will die Trennung, um die Trennbarkeit zu beweisen." I et hannoversk Blad skrev man forleden meget klogt: „niemals gab es eine wohlfeilere Gelegenheit, glanzend den deutschen Patriotismus zn beweisen, als in der holsteinischen Sache, davon sind kraftige Beweise geliefert worden". — Midt i al denne lidenskabelige Uroe for en selvskabt Jdee, er det glædeligt engang igjen at læse om Åndens Seier i Videnskabernes store Rige. Jeg følte Hjertet udvide sig, med Tak til den Gud der gav den menneskelige Aand saadan Kraft, ved at høre hvorledes Astronomen Le Verrier i Paris, støttet paa sine Beregninger over Uranus Banens hidtil uforklarlige Afvigelser fra de Regler som alle vore andre Planeter troligen følge i deres beskrevne Baner, udfandt at der maatte existere en fjernere Planet i vort Solsystem, der indvirkede paa Uranus' Gang. Le Verrier forskede og regnede, indtil han i Begyndelsen af September sendte Prf. Encke i Berlin sin Beregning over det Punkt i Himmelrummet hvor den useete Planet maatte findes. Encke har et 14 Fods Teleskop, og gjennem samme fandt han virkelig, knap en Grad fra det betegnede Punkt, sidstleden 23de Septr., rigtig Gjenstanden for Le Berriers utrættelige Beregninger. Den franske Astronom havde endmere beregnet, at den Planet, som i 217 .Aar skulde fuldbringe sit Løb omkring Solen, skulde have et Gjennemsnit af 3 Secunder. Ogsaa dette er befundet rigtigt. Jeg kan ret inderligen glæde mig i den Mands Sjæl, som saaledes seer en møisommelig Forskning fronet med iøinefaldende Beviis. Mon vor Ven Grundtvig ogsaa vil lee af denne Astronomiens Triumph?

s. 58 Jeg glæder mig til at skulle see Professor Hauch naar jeg paa Mandag kommer til Kiel. Det har undret mig at han ikke er kommet her til Kongen. Harms,Michaelis, Hegewisch og Himly have været her. Hauchs Udeblivelse har vist ikke sin Grund i Mangel paa loyale Følelser, men snarere i hans store Beskedenhed. Det ; har glædet mig at høre at han bliver meget paaskjønnet i Kiel. Jeg siger som De, kjære Etatsraad Ingemann, jeg kunde, i dette Øieblik, ikke leve lykkelig i nogen holsteensk eller slesvigsk Bye. Saa deiligt her er paa Ploen, saa glæder jeg mig til at forlade disse uhyggelige Omgivninger. Dronningen har havt den Naade at tillade mig en Udflugt til Nørholm, hvor fortiden min Datter opholder sig tilligemed mine 2 Søstre fra Wemmetofte.„I Jylland vil De ikke høre Andet end Godt" — sagde Kongen mig med et halv Suk, da jeg tog Afskeed med ham i Kellinghusen. Gud være lovet at Kongens Helbred holder Prøven ud; — hans milde Sind er ikke skabt for saadanne Gjenstridigheder.

Jeg var med Dronningen i Leiren iforgaars, vi saae en Revue og en Manoeuver, som Alt gik fortreffeligt. De fremmede Generaler roste Troppernes Holdning og Udførelse; Kongen holdt en smuk lille Tale til dem, og sik et mangefoldigt rungende Hurra. Paa Mandag kommer Kongen tilbage hertil, hvor Kronprindsens Fødselsdag feires den 6te. Den følgende Dag reiser Konge og Dronning til Neustadt, hvor Admiral Lutken venter dem med Hekla, som med Guds Hjelp bringer dem til fredeligt Land den 8de.

Saavel Kongen som Dronningen have paalagt mig at hilse Dem meget for den smukke Sang, som har glædet Begge. Tillad at jeg endnu engang tør gjentage Dem min hjertelige Tak for samme. — Jeg seer af Avisen, at s. 59 Rothes atter have faaet Sorg. Vil De sige dem hvormeget jeg deeltager for dem, og hilse dem paa det venligste. Paa Jorden kan man ikke have Lyst at blive altid. Men Gud være lovet for hver en Glæde han skjænker her! deriblandt for det tro Venskab, som De og Lucie ville vedligeholde for Deres taknemlig hengivne

C. v. Rosenørn.