Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1848-03-30)

Sotød. 30te Marts 1848.

Kjære Fru Rosenørn!

Deres kjære venlige Brev var os ret til Opmuntring og Beroligelfe i den uhyggelige Stemning, man i denne Tid bestandig lever i, og under Bekymringen ogsaa for Deres og den fromme agtværdige Dronnings nærværende Stilling. Rygterne om raae Udbrud af en uvidende og lidenskabelig Almue, som kunde være krænkende for Nationens Ære og saarende for Dronningen, havde ogsaa naaet til os. Gud skee Lov, at be dog ere ugrundede! Ogsaa for Hauchs i Kiel have vi været i Uro. Det var dog vist rigtigst om de indtilvidere reiste her hjem. Den slesvigholsteenske Ære, under hvis Beskyttelse de s. 67 danske Familier skal være sat — synes mig allerede ved saa megen Usandhed og Meened uden Kredit. Det er frygteligt hvor denne Borgerkrig griber sorstyrrende ind i faamange Familieforhold. . . . Al fredenter Virksornhed standser. Nu tænke ogsaa de Soranske Studenter paa at drage i Fricorpser med Armeen. Stemningen er saaledes i krigersk Henseende god. Krigsfolket drager muntert afsted og der er megen Begeistring for dem. Ved en Krig, som den nu begyndende, er der dog ogsaa den Forbandelse, at den fædrelandske Begeistring ved Følelsen af det brudte Halvbroderforhold bliver bitter — den eneste Trøst vi kan have, er at vor Sag er reen og retfæxdig for Menneskene, — for Gnd have vistnok baade Venner og Fjender Uret — men den der greb til Sværdet og lokkede Armeen derovre til Frasald ved List og Usandhed, Han har nu Ansvaret. Det lader til at blive en blodig Kamp. Mange Aars gjensidige Drillerier og det fæle Nationalhad synes mig gjør enhver anden Udsoning end den blodige, umulig. Forresten maa vel tilsidst den enropæiske Politik komme til at afgjøre Spørgsmaalet.

Den Enighed og Krast, der nu her dog viser sig, anseer jeg for en Følge af Christian den 8des Modenheds-Princip. Kræftskaden kunde ikke fordeles, den maatte modnes til Operation. Nu fommer det an paa at gaae Operationen igjennem og at den bliver grundig.

Paa Organisationen af det nye Sorø Academie har nu Jngen Tid at tænke. Monrad haaber jeg dog vil holde paa Christian den 8des sidste store folkelige Beslutning og Conf. Hansen tænker jeg bliver Amtmand etsted. Man nævner Sorø; betroede man ham da Academiet? Det vil jeg dog ikke tænke paa. Vorherre hjælpe os Alle! kun han formaaer at bringe noget Godt ud af alt det Onde, der skeer og fremdeles kan skee! Gnd velsigne s. 68 og bevare Dem og Deres saavelsom den fromme gudhengivne Dronning! Deres hengivneste

5*

B. S. Ingemann.