Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1849-02-28)

Sorød. 28de Febr. 1849.

Kjære Fru Rosenørn!

Jeg kommer denne Gang til Dem med et Eventyr, som i Slutningen af det mærkelige Aar 1848 havde en befriende Virkning paa mig selv, midt under vore patriotiske Lidelser og det store enropæiske Frihedsvirvar. At Digtningen ikke har kunnet unddrage sig Tidsbevgelserne vil De see — den Idee, Tiden kæmper for, tildeels iblinde, maatte jeg lade min Eventyrhelt folge med Kjærlighed og Begeistring. For at han kunde finde hvad han

søgte, lod jeg ham følge sine anende Drømme, men medgav ham de Følgesvende, som jeg desværre troer vore Frihedshelte tildeels mangle. Jeg lod ham forst bekæmpe det Uhyre, som gjør saa Mange gale paa Veien til det store Maal — først gjennem Forgangenhedens og Tilblivelsens Verdner lod jeg ham finde det Lyksalighedsland, hvorfra Kjærnen til det nye friske Liv nodvendig maa hentes. Hvorvidt Forsøget lykkedes, hvad han fandt — og hvad Haab og Trøst han hentede hos vort Århundrede, vil jeg ikke forud paapege. Faaer De Tid og Ro og Lyst til at følge ham, haaber jeg, De bliver enig med mig i Resultatet.

Hav den Godhed at overrække den ædle Dronning det vedlagte mæcenat-Exemplar fra mig. Det kan vel neppe undgaaes at hun med Gudmund vil komme til at tænke paa sine Brodres Sjæle, naar hun læser om de kolde visnede Fingre — dog den Smerte har vi Alle s. 69 meer eller mindre i vor Tid — thi de mangfoldige Menedere, der nu forstyrre vor Ro, ere jo ogsaa vore Brodre.

Gud give den Tid maa komme da vor Tids uhyre Dissonantser maae opløses i den store evige Kjærligheds Grnndaccord!

Gud velsigne Dem. Lev vel! kjærlig Hilsen fra Lucie, og Deres

hengivneste
B. S. Ingemann.