Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1850-09-28)

Sorød. 28de Septbr. 1850.

Kjære Fru Rosenørn!

Om nogle Dage vil der blive bragt Dem en lille Bog fra mig ved Rei*el. Det er en Novelle, der spiller i Årene 1847—48 og 49. De vigtige Tidsbegivenheder, som vi Alle have seet dem fra det stille Hjem, ere heri optagne som Baggrund i et Billede af Privatlivet. s. 76 Jeg har naturligviis ikke kunnet skaane Augustenborgerne i en tro Skildring af Stemningerne og Tilstandene. Der for sender jeg intet Ex-emplar til vor ædle elskværdige Dronning, som vistnok maa saares ved ethvert Billede fra denne Landsforræderiets og Oprorets Tid. Skulde hun erfare Tilværelsen af denne Bog og dens nærmeste Forgjænger, vilde jeg kun ønske hun vidste hvor kjært, reent og smukt hendes Billede staaer for mig, medens jeg som Dansk enten maatte opgive min Virksomhed eller skildre Tiden og dens Skygger med sande Farver.

Jeg haaber hun og De har det saa godt som det i denne Tid er muligt. Med vort bedste Haab til Gud og vor retfærdige Sags Seier — see vi dog det blodige Spil med Danmarks Liv og Fremtid endnu langt fra at være endt. (Ved Angrebet sidst ved Midsunde skal jo baade Hertugen og hans Son Valdemar have været med. Ingen Dansk kan skaane de Forrædere.) At jeg dog intet blindt Had nærer til hele det tydske Folk og dets Aand — vil den ny Bog vise. Grundtvig gaaer alt for vidt i sin „Dansker".

Naar De har læst min „stumme Frøken", og engang faaer Leilighed til at skrive mig til, skal det glæde mig at høre hvad Indtryk den — uden Hensyn paa nogensomhelst Personlighed — har gjort paa Dem.

De kjærligste Hilsener til Dem og Deres Børn baade fra Lucie og Deres

hjerteligst hengivne
B. S. Ingemann.