Rosenørn, Ingeborg Christiane BREV TIL: Ingemann, Bernhard Severin FRA: Rosenørn, Ingeborg Christiane (1853-02-03)

Amalienborgd. 3die Febr. 1853.

Jeg haaber, kjære Herr Etatsraad Ingemann, at De maa have hørt af Andre, at jeg i 6 Uger har været Patient, af den kjøbenhavnske Epidemie, Grippen, og i 3 Uger har været indespærret for dermed følgende Øiensygdom, der gjorde mig skriftlige Samtaler nmulig: jeg seer endnu kun daarligt, og De maa tilgive hvis Skriften bliver utydelig. Men nu kunde jeg ikke længere udsætte Forsoget, at bringe Dem min hjerteligste Tak for Deres i ' elskværdige Landsbyebørn. Min Datter har forelæft mig Bogen, medens jeg selv var indskrænket til det simpleste . Haandarbeide, Spind og Strikning. Stine bringer Dem sin hengivneste Tak, i Forening med min. Vi have Begge fundet opmuntrende og meget morende Underholdning ved de nye Bekjendtskaber i Landsbybørnenes Kreds.

Den gamle Professor er fortræffelig, jeg har hørt af Folk der havde kjendt Weise at man gjenfandt meget as hans geniale Jndividualitæt i Deres Prof. X. Jeg har endnu ikke hørt Dronningens Mening om Deres Roman; der er vist Intet deri som kunde berøre hende ømfindtlig. Frøken Andresen forelæser Bogen for Dronningen, men Hendes Majestæt har i den senere Tid været saa beskjeftiget med at ordne sit Bibliothek, at den meste Tid og Opmærksomhed har været henvendt paa Bøgernes Idre og smagfulde Indlogering i de prægtige Egetræess. 82Bogskabe. Saavel disse som Lænestole, Læse- og Skriveborde, Speil- og Dør-Rammer ere i fuldkommen gothisk Stil. Det er den forreste af Dronningens daglige Stuer, nærmest Blomster-Cabinettet, som er saaledes decoreret. Deres Buste staaer paa en Egetræes Søile, ved Siden af Skabet som gjemmer Deres Bærker, ligesom Øhlenschlægers ved hans Skrifter. Grundtvig vogter Dannevirke ved Siden af sin Dansker. Biskop Mynster og A. S. Ørsted have ogsaa Plads i det Samfund as høie Ånder. — Men hvad siger De om Grundtvigs haarde Apostrophe imod Ministeriet? ^*)I „Et venligt Ord tit det danske Folk om Valgene til Folkethinget" (Fædrelandet for 1853 Nr. 24).. Med al Wrbødighed for Digter- og Apostel-Aanden, troer jeg dog mere paa Bluhmes, Carl Moltkes, Hansens og Sponnecks Evne til at ordne vore politiske Forhold. Det er haardt nok at Tænkerne og de Lærde nøde os til at haabe paa den sundere Sands hos Bondepartiet. Man siger nu at disse klogere Bønder begynde at ønske Godseiere ind i Rigsdagen, de begynde at ane i dem de naturlige Beskyttere as Landets Bel og Styrke imod Udlandet. Det lærde Partie finder i sine Theorier, at Danmark kan være stærk nok til at staae imod alle europæiske Magter! Det synes ogsaa at være gamle Stemanns og Wegeners Mening.

6

. . . Denne Vinter, der har syntes saa mild, tager Mange med sig. Jeg haaber og ønster inderligen at den maa være uden skadelig Indflydelse paa Deres og Lucies Helbred. Vil De give hende min hjertelige Hilsen, og Tak for hendes kjære Brev. Min Datter anbefaler sig dem Begge til venskabelig Ihukommelse i Forening med Deres taknemlig hengivne

I. C. v. Rosenørn.