Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1854-01-01)

Sorød. 1ste Jan. 1854.

Kjæreste Fru Rosenørn!

... Ja, Gud give det nye Aar ikke maa ligne det gamle — det var uhyggeligt, hvis det ikke var grueligt — dog det var sagtens fornødent saaledes — store skjønne Lysninger saae vi jo ogsaa i dets Mørke. Det var en Krig med den Livssjende, der kun kan kæmpes imod med ' åndelige Vaaben, med Gudsfrygt, Videnstab og moralsk Kraft og — Gud skee Tak! vor tredobbelte Hær — Præster, Læger og „Hjertets stille Heltinder", blev ikke til Skamme. Jeg vedlægger en Sang, hvori jeg har udtalt min Beskuelse af denne Dødskrig. Den er bleven brugt ved flere Bazarer til forladte Børns Forsørgelse og ved nogle „Takkefester" for Plagens Ophør i Kirkerne. Saaledes i Liunge; derfor er Psalmemelodien tilføiet i bette Aftryk — skjøndt ikke efter Choralbogen men paa Keempevisetonen: „Der stander et Slot i Østerrig". Jeg holder ellers med Berggreen i, at man ikke skal indføre verdslige Toner i Kirken, og — tilføier jeg — derved tillige gjøre Kirken til Raner af Folkelivets verdslige Eiendom. Mormon-Sværmeriet beklager jeg ogsaa. Det s. 87 er et af vor nye Friheds sørgeligste Offre — bog derfor tør jeg ikke ønske nogen Tilbagegang, selv hvor man har gjort Fremskridtene sjælelemlæstende — paa Høiderne er enhver Tilbagerullen dræbende. Jeg haaber „Miraklet i Baghaanden" skal føre os lykkelig frem. Nu Gud velsigne Fædrelandet med alt hvad det har af Godt og Elskværdigt — navnlig Dem med vor fjære Dronning — og alle Deres! — Jeg er Træet, som ikke bar Frugt og skulde omhugges, men fik Lov at staae et Aar endnu og faae Gjødning — maatte det saa hjælpe!

Deres hjertelig hengivne
B. S. Ingemann.