Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Ingeborg Christiane Rosenørn (1854-05-24)

Sorød. 24de Mai 1854.

Kjæreste Fru Rosenørn!

Gjennem min Forlcegger vil De med det Første modtage 2 Exemplarer af min lille „Confirmationsgave", eet til Dem selv, og eet til vor elskelige Dronning, som jeg beder Dem have den Godhed at overrække hende. Den lille Bog er uagtet dens Titel og Bestemmelse: efterhaanden at komme i Hænderne paa den confirmerede Ungdom — dog langt fra bleven saa folkelig i Tonen og Fremstillingen, som jeg havde ønsket. Den kan snarere betegne de Ældres Tilegnelse af Børnelærdommen og Troeslivet. Jeg har derigjennem udtalt min hele nuværende Beskuelse og Opfattelse af Troen, Bønnen og Sacramenterne, saavelsom, i den saakaldte Hustavle, givet et lille Billede af Gudsriget i Folket og det christelige Husliv. Denne Udgave kommer først til den dannede Læfeverden, for at Bogen siden, hvis den finder Indgang i Sindet, maaskee i en meget mindre Folkeudgave, i s. 88 Virkeligheden kan blive „Folgeblade til Luthers Catechismus” og gjennem Præsterne finde Indgang til de virkelig Confirmerte i den yngre Slægt; hos Flertallet er Confirmationen desværre kun den lovbefalede Jndførelse i Verden. Det lille Sangværk har i længere Tid heelt opfyldt mig og klinget i mig baade Nat og Dag. Det var nær blevet min Svanesang; men Vorherre holdt sin Haand over mit Hoved (eller egentlig under det) og tog Stødet fra det vigtigste Organ, medens felv Skulder og Arm bleve ubrudte og nu efterhaanden lader til at blive brugbare igjen *) . Den velsignede Lucie har lagt alt Andet tilside, for at gjøre mig dette Jnvadlidliv til en mild og i mange Maader glædelig Tilstand.

Psalmebogens Revision har jeg endnu Intet hort om fra Ministeriet, mulig har Orsted, ligesom Mynster, Betænkeligheder og stiller Sagen i Bero, og før jeg veed hvad der ønskes foretaget, veed jeg ikke om det er Noget jeg kan eller ønster at paatage mig. At forandre eller lappe paa Andres Psalmer har jeg hverken Lyst eller Kald til. Roskilde-Conventets Psalmebog kunde man gjerne antage som den er. Det samme Princip maa dog følges, og enhver forskjellig Retning i Kirken maa være tilfreds ved at sinde sine Psalmer deri og taale Modpartiets. Med den hele Psalmebog bliver Ingen tilfreds — jeg ikke heller; men naar Revisionen, som jeg troer, kun skal indskrænke sig til at fjerne unødvendige Forandringer i de bedste gamle Psalmer, og beholde hvad der er valgt as de nye, synes Foretagendet mig ikke saa vanskeligt: Hovedsagen er at enhver dansk Christen kan finde deri hvad han søger. Og nu Lev vel! kjære Veninde! De s. 89 hjerteligste Hilsener ogsaa til Deres Børn fra Lucie og Deres hengivneste

B. S. Ingemann.