Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Rosenørn, Ingeborg Christiane FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1856-01-02)

sorød. 2den Jan. 1856.

Kjære trofaste Veninde!

Lad mig gjøre Lucies Ord *) Fru) til mine, idet jeg med suldt Hjerte takker Dem baade sor det sidste og mange soregaaende Aar og ønsker Dem Lykke og Velsignelse til alle tilkommende! ja visselig! jeg gjemmer ogsaa en rig Skat af venlige Ord og skjønne, æble Tanker, som jegs. 100takker Dem for og som tidt dukke op for mig, naar jeg staaer for Deres kjære Billede ved vor Havestuedør og lader mit Blik glide fra Dem udover Sø og Skov og tilbage til Dem igjen med Erindringen om den Tid, da De faa gjerne vilde være min Beilederinde paa den store ophøiede Stjernehimmel. Den lille Sommerfugl, De gav mig (til at vifte Støvet af Digterpennen med Psychevingen) ligger endnu paa mit Bord, og hvad der i al den Tid udstrømmede reent gjennem Pennen fra Aand og Hjerte har De kjærlig modtaget og bevaret. Ikke engang med min „Afdødeˮ gjør jeg en Undtagelse; thi vilde De end Intet vide af hans Skygge-Mellemtilstand, fom Dem og Deres Aand uvedkommende, faa er jeg dog vis paa, De har fulgt hans endelig klarede Blik udover Vildfarelsens Skyggeverden til „Troens Hvilelandˮ, det Paradis, hvor alle Guds Børn skulle mødes i Kjærlighed og Fred og hvor Gudsbilledet i vore Sjæle skal udvikles til Forklarelsens store Morgen. Der glæder jeg mig engang til at møde Dem — og vil Gud, endnu mangengang her. Gud velsigne Dem og Deres!

7*

Deres hjertelig hengivne
B. S. Ingemann.